Murerne gør det. Magistrene gør det ikke.

Der er store udsving i, hvilke faggrupper, der betaler til efterlønsordningen. Det viser tal fra Pensionsstyrelsen.

Mens mere end tre ud af fire byggearbejderne, sosu-assistenter, maskinarbejdere, lærere og sygeplejersker hvert kvartal slipper 1317 kroner i efterlønsbidrag, så er der andre grupper, der ikke sender deres penge i den retning.

”Det er enkelt. Det er dem, der bruger efterlønsordningen og forventer at bruge den,” siger Per H. Jensen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet.

De korte og mellemlange uddannelser holder på efterlønnen. De højtuddannede er smuttet. Hos Lederne, Akademikernerne og Ingeniørerne har over halvdelen droppet efterlønnen.

Efterløn bliver overflødig

”Akademikerne bruger det ikke. Det går de blandt andet ikke, fordi de har en arbejdsmarkedspension, der sikrer dem 200-225.000 kroner om året, hvis de går på pension som 60-årige. Alene fordi de andre faggrupper også får lignende systemer med arbejdsmarkedspension, vil efterlønsordningen efterhånden blive overflødig,” siger Per H. Jensen.

Elektrikernes A-kasse mener, at deres medlemmers store interesse for efterløn kommer af, at de har fysisk arbejde. 78 procent af medlemmerne betaler til efterlønnen.

”Tilslutningen har altid ligget højt hos os. Elektrikerne arbejder meget på stiger og laver el-arbejde, der slider bevægeapparatet. Jeg tror, de prøver at sikre sig,” siger forretningsfører i El-faget, Jørgen Have Poulsen.

Lærerne elsker efterløn

Helt i toppen af listen ligger lærernes A-kasse. Mere end otte ud af ti lærere betaler efterlønsbidrag. En af årsager er, at A-kassen har gjort en aktiv indsats siden den første efterlønsreform i 1999, fordi den mener efterlønnen er et godt tilbud netop til lærerne.

”Det er et hårdt job at være lærer, og mange er slidt op, allerede når de når omkring de 60 år. Vores medlemmer har også lagt meget mærke til, at pensionsalderen blev hævet i 2005 og det har gjort efterlønnen endnu mere relevant,” siger Rune Thorup, vicesekretariatschef i Lærernes A-kasse.

En anden årsag er, at lærerne går op og ned af hinanden hver dag i lærerværelset.

”Der er få faggrupper, hvor der går 40-50 mennesker, som laver det samme, og følger tæt med i hinandens liv. De yngre kan se på de ældre lærere, og det tror jeg får mange til at indse, at de selv også vil få behov for efterløn,” siger Rune Thorup.

Det Faglige Hus betaler ikke

I bunden af listen sammen med de højtuddannede ligger medlemmerne af med de to store gule Kristelig a-kasse og Danske Lønmodtagere, som er A-kassen for Det Faglige hus. De er nederst og tredje nederst på listen med 44 og 48 procent af medlemmerne, der betaler til efterlønsordningen.

Per H. Jensen mener, det er et spørgsmål om økonomi.

”Medlemskab af de to fagforeninger skyldes ofte en beregning. Man vil have en minimumssikring af sin økonomi, og det skal være så billigt som muligt. Derfor bruger man heller ikke ekstra på efterlønsbidrag,” siger Per H. Jensen.

Andel der indbetaler efterlønsbidrag i forhold antal forsikrede fordelt på a-kasser