Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Laveste antal arbejdsulykker i over 20 år

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Færre anmelder arbejdsskader efter en ulykke på jobbet.

3. april 2011 kl. 10:23 Rasmus Mark Pedersen
Færre kommer til skade på arbejdspladsen.
Færre kommer til skade på arbejdspladsen. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rasmus Mark Pedersen

Journalist på Newspaq. Har tidligere arbejdet på DR Nyheder og Nyhedsavisen. Uddannet fra Syddansk Universitet.

Når bygningsarbejderen falder ned fra et stillads eller kniven smutter for slagteriarbejderen, så kan det være en arbejdsulykke, som man kan få arbejdsskadeerstatning for.

Men anmeldelser af den slags ulykker har Arbejdsskadestyrelsen fået markant færre af de seneste to år.

"Antallet af anmeldte ulykkessager, ved vi godt, kan svinge over årene," siger chef for Fagligt Center Merete Roos.

Alligevel er der færre sager. Nye tal viser, at der var 19.178 anmeldelser i 2010. Det er et fald på 11 procent de seneste to år.

Samtidigt er det det laveste antal siden slutningen af firserne efter at have ligget relativt stabilt i 00'erne.

"Der er noget færre på arbejdsmarkedet, der kan blive udsat for en ulykke," siger arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet Ole Busck.

Foto: Disse forbrydere vil vi gerne ha' som kollega

Han understreger, at der ikke er blevet lavet en undersøgelse af, hvorfor tallet nu er meget lavere. Men der er ikke meget, der tyder på, at tallet falder, fordi arbejdsmiljøet er blevet bedre.

"Min igangværende forskning, hvor jeg er ude på en række arbejdspladser inden for forskellige sektorer, giver mig ikke en fornemmelse af, at der er sket et holdningsskifte," siger Ole Busck

Antallet af anmeldte arbejdsskader efter en ulykke var højest i 1995, hvor over styrelsen fik over 25.000 anmeldelser ind.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites