»Hvad bygger du din kritik af Frank Aaens fortid i Afghanistan på?«

»Efter at have læst Mette Herborgs indlæg ( kronikken Frank Aaen gav ingen pardon bragt i Berlingske 31. juli 2001, red.), talte jeg med hende, og mit indtryk var, at det var en fange, der var blevet udsat for skarpt forhør, og at Frank Aaen efterfølgende havde sagt til sovjetterne, at der var tale om en meget farlig mand. Dermed har Aaen gået bødlernes ærinde og har været medvirkende til tortur.«

»Du har ikke selv læst Aaens artikler eller talt med ham om det?

»Nej, Herborg er min eneste kilde, og jeg betvivler ikke hendes ord.«

»Herborg har aldrig talt med Aaen selv eller med nogen, som var sammen med ham i det fængsel. Hvordan kan hun så vide, at »manden er som voks i hans hænder«, som hun skriver?«

»Ja, altså, det er jo svært for mig at sige, men man kan vel sige, at hun giver et kvalificeret bud.«

»Får det dig ikke til at tvivle på troværdigheden i kritikken af Aaen?«

Slet ikke. Hvis nogen har problemer med troværdigheden, er det Frank Aaen.«

»Hvorfor er det nødvendigt igen og igen at fremsætte denne kritik mod Aaen i Folketingssalen?«

»Det har været i saglige og relevante anledninger, for eksempel når Aaen anklager danske soldater for at have udleveret fanger til tortur i Afghanistan i dag.«

»Betyder det ikke noget, at flere eksperter over for Nyhedsavisen afviser torturbeskyldningerne mod Frank Aaen?«

»Nej. Hvis man forestiller sig, at han ikke vidste, at han var medvirkende, kan man jo kalde det frifindelse efter tåbeparagraffen.«