Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Landsholdet og Daniel Agger skal måske spejde efter tilskuerne, når landsholdet møder Island. DBU har svært ved at få solgt billetterne.
Landsholdet og Daniel Agger skal måske spejde efter tilskuerne, når landsholdet møder Island. DBU har svært ved at få solgt billetterne. (Foto: ChunLam/Creative Commons 2.0/Wikimedia)

Landsholdet kan ikke fylde Parken

15.000 har købt billet til EM-kvalifikationskampen mod Island i næste uge, og DBU forventer kun omkring 20.000 tilskuere på lægterne.

Mange af de røde siddepladser i Parken bliver tomme, når fodboldlandsholdet i næste uge tager imod Island i EM-kvalifikationen.

DBU har usædvanligt svært ved at få fyldt sæderne.

"Vores salg til kampen er under det sædvanlige. Det er svært at sige, hvorfor der ikke er solgt flere billetter, men vejret og FC Københavns Champions League-kvalifikation kan spille ind. Folk tænker måske, at de hellere vil se Champions League, hvis de skal vælge," siger Martin Skriver, kommunikationsmedarbejder i DBU, til Newspaq.

Indtil videre er 15.000 billetter solgt i forsalg, og med det langsomme forsalg forventer DBU maksimalt, at halvdelen af Parken bliver fyldt.

"Jeg vil skyde på omkring 20.000 tilskuere til kampen, men der kan ske en del op til kampen," siger Martin Skriver.

Seneste landskamp, hvor Tyskland kom på besøg til en venskabskamp trak kun 19.000 tilskuere. Men forventningerne til besøgstal til kommende kampe er dog ikke i bund og DBU forventer, at de kommende kampe mod Portugal og Norge kan gøre billetkøen lang.

"Hvis vi kommer fornuftigt igennem den første kamp, kan en kamp som den mod Norge godt fylde Parken. Vi har jo også set, at Portugal er et hold, som mange gerne vil se," siger han til Newspaq.

Danmark møder Island på tirsdag i næste uge.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.