Lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen har kig på St. Bededag.

Ved at afskaffe den gamle helligdag, kan man få danskerne til at arbejde mere - og få råd til den historiske efteruddannelsesreform, som fagbevægelsen sukker efter.

Men står det til den almindelige dansker, skal der ikke røres ved helligdagen.

"De skal ikke tage mine helligdage, så bliver jeg nødt til at melde mig ud af 3F," skriver én læser på Avisen.dk.

En anden mener, at de forbedringer på efteruddannelsesområdet, som man opnår ved at afskaffe St. Bededag, vil blive forringet på et senere tidspunkt. Men St. Bededag får man aldrig tilbage.

"Fatter ikke fagbevægelsen selv holder ophørsudsalg af alle hårdt tilkæmpede rettigheder på denne måde," skriver læseren.

På Facebook har FOA-formand Dennis Kristensen fået 45 kommentarer, efter at han på sin væg skrev, at han skulle diskutere emnet på TV 2 News.

"Hold fingrene fra de få fridage, vi har. Vi arbejder allerede mere end nok, os der har arbejde. Hvad med at sætte nogle ledige i gang? Nallerne væk," skriver én.

Samme Facebook-ven foreslår i øvrigt Dennis Kristensen at flytte St Bededag til dagen efter Kr. Himmelfartsdag, så man kan få en ordentlig miniferie.

En anden skriver: "Kunne acceptere de 12 min. Om dagen, men nu er efterlønnen ødelagt, så nu stopper de."

I Venstre ønsker man ikke at fjerne St. Bededag, som man ser som "et tiltrængt pusterum" i en travl hverdag. Hos De radikale og Socialdemokraterne mener man derimod, at forslaget om at afskaffe helligdagen er interessant.

St. Bededag har været helligdag siden 1686. Beregninger viser, at det vil øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer og give omkring to milliarder kroner ekstra i statskassen at fjerne den, skriver Jyllands-Posten.