Læs de arbejdsløses ønskeliste til Helle
Avisen.dk har spurgt arbejdsløse fra Facebook-gruppen ’Arbejdsløse er ikke idioter’, hvad de ønsker sig af den kommende regering. Ud over et job – naturligvis – ser ønskelisten nogenlunde således ud:
Klaus Lange
Avisen.dk har spurgt arbejdsløse fra Facebook-gruppen ’Arbejdsløse er ikke idioter’, hvad de ønsker sig af den kommende regering. Ud over et job – naturligvis – ser ønskelisten nogenlunde således ud:
Helt oppe i toppen af de arbejdsløses ønskeseddel står der ændringer i
dagpenge-perioden med fed skrift. ”Dagpengeperioden skal ændres, så folk
ikke risikerer at måtte gå fra hus og hjem 1. juli næste år,” mener
Bolette Pedersen. Mange ser også gerne, at der bliver nemmere at optjene
retten til dagpenge igen. Colourbox
Fjern meningsløse kurser, hvor voksne mennesker sættes til alt fra
at tyde Hitlers underskrift til at finde deres indre pip-fugl, lyder et andet ønske. ”Stop
unødige kurser, som ’sid-6-timer-ved-pc-og-find-job’. Der er ikke flere
jobs end når jeg ser efter dem, der hjemme!” mener Lene Andersen. Drop
også gentagelser af ’lær-at-skrive-et-CV-kurset’, står der på
ønskelisten. Colourbox
Mindre kontrol af arbejdsløse. ”Afskaf alt det unødige og
uværdige kontrol angående antal ansøgninger, samt at der skal søges jobs
hver eneste uge,” mener Linda Schlaikjer. En anden kontrolinstans, man
ønsker væk, er, at arbejdsløse mindst en gang om ugen skal klikke på
’Bekræft aktiv jobsøgning’-knappen på Jobnet.dk. Colourbox
Drop meningsløs aktivering. Hvorfor skal man aktiveres, hvis ens
muligheder for at komme i arbejde ikke forbedres, spørger en del af de
arbejdsløse. ” Ikke flere hovedløse og spild-af-tid-aktiveringer. Giv os
en gulerod i stedet for! Hvor der ER noget for enden,” skriver Michelle
Wind Linkowski. Kvalitet frem for kvantitet, tak, lyder det. Colourbox
Bedre mulighed for at videreuddanne sig og tage relevante kurser
i arbejdsløshedsperioden. Mulighed for uddannelse for folk på
kontanthjælp, er også på listen. ”Det er klart uddannelse er ikke altid
det, der mangler, men for ufaglærte langtidsledige vil det vel bringe
dem nærmere et job,” mener Janne Helle Nygaard. Colourbox