Siden slutningen af 1970'erne har de lærerstuderende haft et lavere gennemsnit end deres kammerater fra gymnasiet eller HF. I dag ligger studerende på landets seminarier 0,4 karakterpoint under deres årgange.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Ugebrevet A4.

Eksperter mener, at eleverne med de høje studentereksamener i bagagen vælger lærerseminarierne fra, fordi faget har tabt prestige. Og det er en ond spiral, hvor de studerende med lave karakterer er med til at trække fagets prestige ned, skriver Ugebrevet A4.

Samtidig kommer det til at sætte sit præg på hele uddannelsessytemet, mener professor og centerleder Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

"Når det bliver de skoletrætte fra gymnasiet, der skal overtage undervisningen, så bliver folkeskolen middelmådig, gymnasieeleverne bliver middelmådige og de videregående uddannelser taber højde. Dermed går det udover Danmarks evne til at skabe velstand og bryde den sociale arv i vidensøkonomien," siger han.

De unge selv peger på, at en bedre løn kan lokke flere ansøgere til uddannelsen og være med til at genskabe prestigen omkring lærergerningen.

Og det kan formanden for Lærerstuderendes Landsforening, Kresten Bang Heinfeldt, genkende.

"Når jeg taler med andre unge om at blive lærer, så peger de især på lærernes løn- og arbejdsforhold som noget, der afholder dem fra at søge studiet. Så hvis man vil rekruttere flere til udannelsen er det uomgængeligt, at man sætter større fokus på lærernes løn og arbejdsvilkår," siger han.

Undervisningminister Bertel Haarder (V) erkender, at mange unge fravælger lærerjobbet, men han mener, at baggrunden for det er de manglende adgangskrav til uddannelsen.

"Mit forslag var at sætte adgangstærsklen til linjefagene op for at øge lærernes prestige, faglighed og respekten for lærergerningen," siger Bertel Haarder, der afviser, at flere penge til folkeskolen kan være en løsning.