Pas på! Prisen for øget libido kan være høj, afslører lægemiddelstyrelsen og fødevarekontrollens rejsehold.
En rundtur til en række af Købehavns erotikbutikker afslørede piller, der indeholdt noget tvivlsomme ingredienser, der blandt andet stammer fra planter.
De to bestemte stoffer, som myndighederne advarer imod er stofferne 'maca' og
'Tribulus terrestris L', der hver især kan have alvorlig betydning for blodtrykket samt give skader på lever og nervesystem. Navnene på sexpillerne er som følger:
Venicon MAN Erectile stimulerend, Venicon for Women Lust stimulerend, Men Direct Tab, ErectaVit og PENISEX Liebes-Tropfen love drops.
Har man nogle af disse piller liggende på natbordet eller i toiletskabet, skal de kasseres oplyser lægemiddelstyrelsen.
Myndighederne har tidligere advaret imod stofferne, men genopfrisker nu advarslen efter de nye fund i de københavnske butikker.