Frode Nielsen var en af hovedmændene bag Blekingegadebanden. Det var ham, der lejede lejligheden i Blekingegade, og det var ham, der var impliceret i det trafikuheld, der førte politiet på sporet og siden afsløringen af banden.

Sådan ser det i hvert fald ud på overfladen, men Frode Nielsen har intet med banden at gøre. Han er bare en uheldig patient hos lægen Kari Havsland Jørgensen i Gentofte, der forsynede Blekingegadebanden med CPR-numre og navne fra patienterne. Navne og CPR-numre, som banden blandt andet kunne bruge til at fabrikere falske kørekort og leje lejligheden, der blev blandt andet brugt til at skjule våben og mapper med registrering af danske jøder.

Lægen fungerer stadig som læge på trods af sin tætte forbindelse med Blekingegadebanden, som er ansvarlig for drabet på den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen i 1988.

Flygtede med falsk navn

Da bandemedlemmet Carsten Nielsen blev anholdt efter drabet på den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen under Købmagergade-røveriet, havde han et kørekort i patienten Frode Nielsens navn på sig.

Den kvindelige læge gav desuden banden oplysninger om bedøvelsesteknikker, som banden angiveligt ville bruge til at kidnappe sønnen af en svensk rigmand. Lægen arbejder i dag som praktiserende læge i Gentofte.

Hun blev aldrig tiltalt i Blekingegadesagen på trods af, at hun erkendte sig skyldig i straffelovens paragraf 152 om at have videregivet personlige oplysninger og desuden erkendte at have givet oplysninger om bedøvelsesteknikker til banden. 14. september 1989 forklarede lægen i Københavns Byret, at hun troede, at patientoplysningerne skulle bruges til falske pas til palæstinensere, hvis sag hun sympatiserede med.

Angående bedøvelsesteknikkerne forklarede lægen, at hun troede, at det skulle bruges til at hjælpe sårede under primitive forhold på Filipinerne.

Statsadvokaten valgte alligevel at frafalde sigtelsen mod lægen. Det overraskede den daværende leder af efterforskningen Jørn Moos.

»Os politifolk undrede os meget over det, for hun havde jo erkendt at have gjort de ting. Hun blev netop løsladt fra varetægtsfængslingen af den grund, at hun havde erkendt,« siger Jørn Moos. Han mener selv, at sagen blev lukket, fordi statsadvokaten var overbebyrdet af arbejde.

»Jeg tror, at det var en bekvemmelighedsløsning at lukke sagen,« siger Jørn Moos.

Ingen kommentarer

Ifølge professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen kan man ikke umiddelbart konkludere, om statsadvokaten har begået en fejl.

»Der findes en mulighed for ikke at rejse tiltale, selv- om en person har tilstået. Men jeg kender ikke nogen fortilfælde. Det lyder meget specielt,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K) om, hvorvidt der kan være begået en fejl.

Kvinden blev sigtet for at have stjålet persondata fra 24 patienter fra 1982 til 1986.