Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Læge: Forbyd tobak

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Med 14.000 årlige dødsfald på grund af tobak, mener læge og forskningschef nu, at tobak bør forbydes i Danmark og resten af EU.

26. aug. 2008 kl. 08:47 Elisabeth Hamerik Schwarz
Danskerne skal kvæle smøgerne en gang for alle
Danskerne skal kvæle smøgerne en gang for alle Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Elisabeth Hamerik Schwarz

Det skal være slut med danskernes rygevaner.

Det mener forskningschef og læge, Morten Grønbæk, der sidder i regeringens Forebyggelsesudvalg, skriver Information.

Den osende vane er medvirkende til, at 14.000 danskere dør hvert år.

- Holdningen til rygning er under forandring, og rygerne er så småt ved at uddø, selv om mange unge tøser desværre er begyndt at trække statistikken i den forkerte retning. Om 5-10 år kan der, når alt kommer til alt, være basis for at gøre endeligt op med tobakken. Det bliver en kamp mod liberalisterne, for hvem et hvert statsindgreb er af det onde. Det kan her bliver interessant at se, hvilke politiske partier, der modtager støtte fra tobaksindustrien og tobakkens detailhandlere, siger Morten Grønbæk til Information.

Svenskerne er sundere end danskerne

Forebyggelseskommissionen drøfter for øjeblikket en række forslag, der skal få danskerne til at leve længere - og helst lige så længe som vores naboer, svenskerne, der i gennemsnit lever tre år længere end danskerne.

Men man skal nok ikke regne med, at Forbyggelseskommissionen forbyder tobak totalt. Og selvom rygestopkurser og folkeoplysning har gjort indpas i danskernes bevisthed er det ikke nok, mener Morten Grønbæk.

- Det er gode og nødvendige ting, som blot har vist sig ikke at kunne stå alene. Der bredte sig i 1980'erne en holdning i samfundet om, at nu måtte det være op til den enkelte, og folk blev mødt med velmenende løftede pegefingre. I dag ved vi, at kampagnerne for eksempel ikke har kunne sænke alkoholforbruget, allerhøjest forhindret det i at stige. Hver dansker drikker fortsat i gennemsnit 2,5 genstande om dagen, hvilket er langt over det lægeligt forsvarlige. Derfor kræves der strukturelle tiltag, siger Morten Grønbæk til Information

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
26.08-2008 | 09:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.08-2008 | 11:19 af Boris Persson
Ja.. og lad os forbyde tilsætningsstoffer i maden, fed mad, øl, biler, fly, industri osv... og flytte tilbage til stenalderen.

Sjovt at så formynderisk staten efterhånden skal have lov at være !
 
26.08-2008 | 11:21 af Lars Nunnegaard
Lad os forbyde livet. Det ender med døden!!!!
 
 
26.08-2008 | 13:21 af C N
Boris... JA... præcis... ud med tilsætningsstofferne, som hver eneste dag er skyld i at mange mange mennesker døjer... Allergiske reaktioner på tilsætningsstoffer er helt uhørt.

Men stadig får vi flere og flere stoffer i vores mad.

Jeg er ryger, en af de hensynsfulde endda. Men jeg er villig til at kvitte smøgerne når jeg synes de bliver for dyre....

Dog ville jeg ønske jeg slap for alle de lede tilsætningsstoffer.... samt iøvrigt folks overdrevne brug af parfume....
 
27.08-2008 | 00:46 af Kaj jensen
Skrid dine lede facist....

Gesundheit macht frei...

Helt enig nunne. Desuden er det jo simpelthen alt for dyrt.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites