Den danske bjergged Michael Rasmussen skal i dag på en styrkeprøve ud over det usædvanlige.
I det mexicanske etapeløb La Vuelta Mexico skal rytterne i dag køre enkeltstart på vulkanen Ajusco, der ligger syd for hovedstaden Mexico City.
Den vævre dansker er normalt ikke en stor enkeltstartsrytter, - mange husker sikkert billederne af den frustrerede Rasmussen fra Tour de France 2005, hvor et mareridt af en enkeltstart kostede ham en podieplacering - men dagens etape kan godt gå hen og blive guf for Christina Watches-Onfone-rytteren.
Opgaven lyder på 12 kilometer ubrudt stigning. Og afslutningen ligger i ikke mindre end svimlende 3.400 meters højde.
Inden enkeltstarten ligger Rasmussen på en 26. plads knap 12 minutter efter den førende spanier Oscar Sevilla, så den samlede løbstriumf er ude for rækkevide.
Etapeløbet slutter i morgen i den mexikanske hovedstad med et 100 kilometer langt gaderæs.
Tjek løbets hjemmeside.