Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kvindeundertrykkende

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er ærgerligt, at SF lægger så stor vægt på signalværdierne, at de vil forbyde prostitution. De menneskelige konsekvenser er åbenbart ikke vigtige.

24. aug. 2007 kl. 00:01 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008

SF s ligestillingsordfører, Pernille Vigsøe Bagge (PVB), stiller i Nyhedsavisen spørgsmålet: Hvorfor egentlig tillade prostitution?

Det mest indlysende svar på dette spørgsmål er selvfølgelig, at vi lever i et samfund, hvor staten gudskelov (endnu) ikke blander sig i voksne menneskers frivillige seksuelle udfoldelser. Gensidig frivillig sex – med eller uden penge involveret – er nemlig tilladt, hvorimod menneskehandel, vold og tvang er dybt kriminelt.

PVB beskylder prostitutionstilhængere for at tage udgangspunkt i en enkelt kvindes historie – hvilket er en absurd påstand. Med en smule eftertanke er det ganske forståeligt, hvorfor så få står offentligt frem. Sexarbejde kobles sammen med negative fordomme i sådan en grad, at kun meget få vil lægge navn til. Fordomme som PVB og KFUK-Reden gang på gang styrker med deres formynderiske påstande.

Uvidenhed

De sexarbejdere, som opsøger KFUK-Reden for at få hjælp, udgør cirka 10 procent og ud fra denne lille socialt udsatte gruppe overfører man problemerne til at gælde alle sexarbejdere. Flertallet er åbenbart så selvdestruktive og uvidende, at de har brug for PVB s forbud for at beskytte deres underliv. Det svenske forbud har stresset sexarbejderne, ikke hjulpet dem, som man påstod det ville. Forbudet har blot gjort livet mere hårdt for de udsatte, øget kriminaliteten og volden i miljøet og ikke mindst gjort endnu sværere at komme de nødstedte til hjælp. Dette erkender forbudstilhængerne nu. Og alligevel lægger ligestillings- og kirkeordfører PVB så stor vægt på signalværdien, at de menneskelige konsekvenser åbenbart ikke har så meget at sige i denne forbindelse.

Uværdigt menneskesyn

I stedet for at afhjælpe de reelle problemer, give sexarbejderne ordentlige forhold og faglige rettigheder, støtte op om de udsatte, lade dem komme til orde med sociale netværk, og dermed hjælpe med at rense ud i eventuel kriminalitet og tvang, opfinder man nogle nye problemer og fordrejer det til en kønskamp, hvor både mænd og kvinder er tabere. Man afslører dermed et menneskesyn, der ikke er et moderne samfund værdigt.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
24.08-2007 | 08:00 af Stephan Mannstaedt
Der er ganske mange punkter i ovenstående, som man godt kan stille spørgsmålstegn ved. Men selv hvis man godtager ovenstående postulat, om at det kun er problem for et mindretal, så er dette i sig selv også en problematisk situation.

For det samme gør sig også gældende for folk der ryger. Her har man også konstateret, at nogen mennesker altså ikke kan finde ud af at styre sig selv, og så må man begrænse det.

I Sverige og Norge har man af samme grunde også begrænset køb af alkohol, idet man har konstateret, at det kan være et problem for nogen, at det er frit.

Det er i det hele taget ganske mange regler til, som essentielt udelukkende går ud på, at sikre et mindretal.

Det spørgsmål, Vivi Hollænder bør besvare, er derfor, hvor få mennesker skal man snakke om, før disse mennesker ikke længere har nogen værdi, og man derfor ikke længere skal beskytte dem?
 
 
24.08-2007 | 19:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.08-2007 | 19:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.08-2007 | 10:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.08-2007 | 21:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.08-2007 | 20:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.11-2008 | 17:57 af Rosemarie
Kære Kenno Simonsen!
Der er gået noget tid siden debatten startede.
Men her skal du få den efterspurgte dokumentation!
Velbekomme! Hører meget gerne din kommentar.



Prostitution er vold mod kvinder

Accept af prostitution er grundlæggende udtryk for en accept af, at den prostitueredes krop er en vare. Forestillingen om prostitution som »kvindens ældste erhverv«, er udtryk for en vrangforestilling om den enkeltes råderet over egen krop. Men handlefrihed har man kun, hvis man har flere valgmuligheder. Sådanne valgmuligheder har den prostituerede ofte ikke haft.

Det er vigtigt at vi gør op med myten om den lykkelige prostituerede. Flertallet af prostituerede lever et usselt liv med risiko for overfald, voldtægt, kønssygdomme, angst og depression. Ingen andre steder i vores samfund accepteres det, at et arbejdsliv kan påføre så voldsomme skader. Ingen andre steder i vores samfund har man lov til at behandle hinanden med så mange skader til følge.



Følgevirkninger for prostituerede:

Det får ofte langsigtede og ødelæggende konsekvenser, når en kvinde må lade sin krop invadere af måske tusinde mænd, hun ikke selv har lyst til.

For at overleve, må hun slukke for evnen til at føle og mærke. Men prisen kan være, at det bliver stadig sværere, at tænde for følelserne igen. Kvinden risikerer at udvikle følelseskulde overfor andre mennesker, depressioner og manglende evner til at mærke sig selv og egne behov.


I Ugebrevet Mandag Morgen 30/1998 fremgik det bl.a., at prostitution er et af de farligste erhverv overhovedet. Prostituerede lider nemlig ikke kun stærk fysisk overlast. De psykiske konsekvenser er mindst lige så alvorlige som »granatchok« og andre krigstraumer. MM henviste til en undersøgelse af prostitueredes »arbejdsmiljø«.

Ifølge undersøgelsen var de prostitueredes arbejdsforhold kendetegnet ved vold: 73 pct. af de interviewede havde været udsat for vold i løbet af deres karriere som prostitueret. 62 pct. var blevet voldtaget en eller flere gange, og 68 pct. var blevet truet med våben. Men det er ikke »kun« volden der skaber massive psykiske forstyrrelser. Selve arbejdet som prostitueret, mener forskerne, skaber traumer. Det svarer udmærket til en tidligere, dansk undersøgelse, »Daphne-syndromet«. Her angav 6 ud af 10 prostituerede, at de havde fået psykiske ar af deres »erhverv«.

Sammenhæng mellem Prostitution og incest

Andre undersøgelser peger på, at langt de fleste kvinder i prostitution har opvækster bag sig fyldt med omsorgssvigt, vold, incest, misbrug, anbringelser osv. Der er altså tale om mennesker som i forvejen er voldsomt belastede.

I krisecentrene har man gennem samtaler med voldsramte kvinder erfaret, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at være voldsoffer og at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det samme gælder prostituerede, fordi incest, voldtægt og andre overgreb, som aldrig er blevet bearbejdet, har ført til selvhad og selvdestruktiv adfærd og kastet kvinderne ud i prostitution.

Undersøgelser blandt prostituerede i USA viser, at mellem 65% og 90% af de adspurgte havde været udsat for incest. En undersøgelse publiceret i The Council for Prostitution Alternatives, Portland, Oregon Annual Report 1991 viser, at 85% af de prostituerede havde været udsat for seksuelt misbrug i barndommen mens 70% havde oplevet incest.



At gøre køb af prostitutionsydelser ulovligt

Prostitutionen i Danmark er stigende, og prostitution handler primært om mænd der køber kvinder.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites