Ryan Reynolds har netop slået Ryan Gosling på målstregen i en ny opgørelse over hvilke mænd, kvinder vil være deres partner utro med. Det skriver starpulse.com.
Mens Ryan Reynolds fik 14 procent af stemmerne i målingen fra Fitness Magazine, var Ryan Gosling kun et enkelt procentpoint bag ham. Taylor Lautner og Bradley Cooper fik tredjepladsen med ti procent hver.
Målingen afslører også, at 38 procent af de adspurgte kvinder vil være utro, hvis de fik lov. Ifølge hollyscoop.com er målingen lavet ved at spørge 2.000 kvinder og mænd om deres løgne og utroskab.
I en lignende undersøgelse foretaget af Classiest Composure svarer de adspurgte, at de mener, at Sandra Bullock er den Hollywood-frue, der bedst har overlevet en skandale om utroskab.
Her fik Sandra Bullock 44 procent af stemmerne. Hun gik fra sin mand, Jesse James, efter hans utroskab.
Kilde: starpulse.com