Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 10. aug. 2010, kl. 09:07 og opdateret kl. 11:59
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Lus kender ingen alder. Til gengæld foretrækker de voksne kvinder frem for mænd.
Lus kender ingen alder. Til gengæld foretrækker de voksne kvinder frem for mænd. (Foto: Colourbox)

Kvinder tiltrækker lus

Pædagoger er ligeså udsatte for lus som de børn, de passer. Især kvinderne er populære blandt de irriterende blodsugere.

Selvom du har både pensionsopsparing og kuglegrill kan dit hår sagtens blive invaderet af kravlende og kløende lus.

Efter en lang sommerferie er danske børn tilbage i skoler og institutioner, og det betyder luseepidemi. Landets pædagoger mærker det på egen hovedbund.

Dog kan de mandlige pædagoger føle sig lidt mere sikre, for lusene har nemlig størst smag for det kvindelige blod, forklarer lusespecialist og biolog Kim Søholt Larsen til Newspaq.

Forskere på området er ikke nået frem til en årsag til fænomenet, forklarer Kim Søholt Larsen, der er landets førende specialist på området.

"Det er ikke kun fordi kvinder har langt hår, skulle jeg hilse og sige. Også da vi havde langt hår i 60erne og 70erne, så man det samme. Voksne mænd har sjældent lus, og vi ved ikke hvorfor," siger forskeren.

Blandt børn viser al erfaring imidlertid, at drenge og piger er lige udsat, mens forskellen viser sig, når man har passeret puberteten.

En af de pædagoger, der kender alt til de kravlende, små bæster er Marianne Hansen, der er pædagog i SFO'en Firkløveren i Tranbjerg uden for Århus.

"Det er en del af jobbet," siger hun til Newspaq.

"Vi kan jo ikke undgå at være sammen med børnene og give dem et kram engang imellem," lyder det fra pædagogen.

Mens forskerne prøver at finde ud af, hvad der driver de vingeløse snyltere, kan Marianne Hansen og hendes kvindelige kollegaer ikke gøre andet end det, de altid har gjort.

"Vi kæmmer os selv, kæmmer vores familie, og så ryger alt vores sengelinned i fryseren til lusene er væk," forklarer hun.

10.08-2010 | 12:34 af Lars Nunnegaard
Pigelus?
 
10.08-2010 | 12:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.