Det er ikke kun mennesker, der bruger sexlyde ved samlejets klimaks. Hunaber både stønner og skriger, når de har sex. Ellers har den mandlige del af arten nemlig svært ved at få udløsning.
Det viser ny forskning, ifølge Livescience.com. Ifølge en sexolog gælder det også for mennesker.
Stønner sig til bedre sex
Hunaben udstøder høje, karakteristiske lyde for at få hanaben til at nå det seksuelle klimaks - udløsningen.
Forskere fra det tyske Primal Center i Göttingen studerede i to år Babariske Makak-aber i et naturreservat i Gibraltar.
Hunaberne skreg og stønnede i 86 procent af sexakterne. De stønnende aber fik på den måde hanaberne til at få udløsning knap to tredjedel af gangene. De hunaber, der af uvisse årsager ikke fandt sig tilpas med stønneriet, opnåede kun udløsning hos deres partner i 2 procent af tilfældene.
Forskerne fandt desuden ud af, at de abepar, hvor hunnen stønnede, have et mere livligt sexliv, da hannerne simpelthen trækker sig ud og ind af hunnen flere gange i løbet af samlejet.
Giver bedre selvværd at stønne
Abernes sexvaner ligger fuldstændigt på linje med menneskenes, mener sexolog, Luise Andersen. Kvinder, der stønner, giver oftere manden udløsning.
- Jo højere kvinder stønner, jo mere liderlige bliver vi. Derfor bliver mændene også mere liderlige, og det får dem til at komme, siger hun.
Ifølge Luise Andersen er stønneriet med til at give manden bedre selvtillid.
- Det kan gå ind og ødelægge noget af mandens selvværd, hvis kvinden ikke stønner. Så tror manden ikke, han er lækker nok, siger hun.
Ifølge sexologen gælder det dog også den anden vej. Kvinder kan også føle sig mindre værd, hvis manden ikke stønner.
Alligevel gælder det for mennesker, såvel som for dyr, at det oftere er kvinden end manden, der stønner.
- Det er meget få mænd, der tør sætte lyd på den lækre orgasme eller i det hele taget give udtryk for nydelsen ved sex, siger Luise Andersen.