Hvert år bliver 26.000 kvinder udsat for vold i hjemmet. Mange af dem opsøger et krisecenter, men heller ikke her kan de altid være i sikkerhed.
Kommunernes dårlige økonomi betyder, at kvinderne kan blive sat på gaden.
Sådan lyder det fra Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK).
"Man er begyndt at sætte tidsbegrænsning på, hvor lang tid hun kan opholde sig, fordi man synes, det er for dyrt at have hende boede. Og sådan gør forskellige kommuner indhug i kvinders og børns ophold i krisecentre," siger Birgit Søderberg, der er formand for LOKK, til Newspaq.
Hun vil derfor have politikerne på Christiansborg på banen.
"Vi ønsker, at politikerne lovsikrer de fælles faglige standarter, så vores kvindekrisecentre tilbyder kvinderne er grundpakke," siger Birgit Søderberg, der er formand for LOKK, til Newspaq.
I alt 40 krisecentre er medlem af landsorganisationen, og de har netop vedtaget fælles standarter for, hvilken hjælp voldsramte kvinder og børn som minimum bør modtage. Det er disse standarter, krisecentrene nu vil have lovsikret.
"Det handler om sikkerhed til kvinderne, krisehjælp, rådgivning, behandling og efterværn. Hun skal kunne være der lige så længe, at man skønner, der er behov for det," siger Birgit Søderberg.
Helt konkret skal politikerne ændre paragraf 109 i Serviceloven, så krisecenter ligestilles med centre, der behandler stofmisbrugere og alkoholikere.
"Her går man jo ikke ind og pludselig flår folk ud. Her er der sikret et forløb og en saglighed," siger Birgit Søderberg.