Mænd er bare nogle svin, der skal flytte ud. Nu.
Kvinder – derimod – slipper ofte helskindet fra at erkende deres sidespring, fordi de får deres mænd til at føle sig som de skyldige.
»Det er en myte, at kvinder er mindre utro end mænd. De er bare bedre til at demontere bomben ved at fordreje det hele så meget, at deres kærester får dårlig samvittighed over ikke at have givet nok kærlighed og omsorg,« siger sexolog og parterapeut Tanja Glückstadt.
Samtidig bliver mænd så ydmygede, at de ikke formår at gå til ’modangreb’, men ender med at tilgive.
»Manden er meget kropslig og opfatter sex som indbegrebet af kærlighed. Han tænker hurtigt, at den fremmede mand må have en meget større pik, der kan opfylde alle kærestens behov. Ydmygelsen er så stor, at han ender med at blive for at forbedre sig i sengen. At slå op med kæresten ville kræve, at han indrømmede over for sine venner, at han ikke var nok for sin kæreste,« forklarer Tanja Glückstadt.
»Kvinden vil derimod straks fortælle om sin utro mand til mindst 12 veninder, der bakker hende op i, at han er en stodder, der bør fyres på stedet,« siger hun.
Fælles ansvar
Parterapeut Martin Østergaard er enig.
»Kvinder formår meget behændigt at påtage sig skylden, men også at gå til angreb to minutter senere. De er ikke lystkriminelle, men ser utroskab som et fælles ansvar. Og det er vel heller ikke helt forkert.«
Begge er enige om, hvorfor mænd typisk slipper skidt fra utroskab.
»Han ved godt, hvor ydmyget han selv ville blive og kommer derfor nærmest krybende som en stor dårlig undskyldning. Og det gør det meget nemt for kvinden at frikende sig selv for et medansvar,« siger Tanja Glückstadt.