Allergi, ensformige bevægelser og lange dage med våde, kolde hænder ødelægger arbejdslivet for et stort antal blomsterbindere.
Faget er et drømmejob for mange kvinder, der gerne vil gøre deres passion for blomster til et arbejde. Men virkeligheden hos blomsterhandlerne er barsk, og mange forlader faget, uden at få anerkendt deres skader som arbejdsskader, advarer Arbejdsmiljøkonsulent.
”Det er mit indtryk, at kvinderne simpelthen forlader branchen, når de ikke kan holde til det længere, men vi har ikke nogen opgørelser på, hvor mange det er,” siger Birthe Haugaard, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Handel. Det har heller ikke hverken Arbejdsskadestyrelsen eller andre offentlige myndigheder.
Blomsterne skal stå køligt, så mange arbejder hele dagen i 10-15 graders varme. Der er mange løft, især fordi blomsterhandlerne har mange ting stående udenfor butikkerne, der ofte ligger i kælderbutikker.
”Det er hårdt for musklerne at stå i kulde, og de bør forlade rummet i få en kop kaffe i et varmere rum fem-ti minutter hver time,” siger Jens Dissing, tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Risikoen for ulykker, når blomsterne i tunge spande skal bæres op og ned af vindeltrapper eller andre trapper, har nogle steder ført til, at Arbejdstilsynet har givet påbud til blomsterhandlerne.
Oveni river blomsterbinderne de kolde, våde hænder på værktøj, grene og torne, så de forrevne hænder gør det nemmere for jordbakterier, sprøjtegifte og plantesaft at trænge ind.
Resultat er håndeksem. En del bliver også allergiske overfor blomsterne. De får udslæt på hænder arme, ansigt og hals, hvor safterne sprøjter op, når de binder buketter.
Nogle af dem kommer til Klaus Ejner Andersen, professor, dr.med. og overlæge på hudafdelingen på Odense Universitetshospital.
Han møder en del blomsterbindere, der slås med rødt og kløende udslet. Typisk er de blevet allergiske overfor tulipaner eller kurveblomstfamilien: margueritter, krysantemum, tagetes og mange af de blomster, vi har på terrasser og i vindueskarme.
Men blomsterbinderne kæmper for deres arbejde, så længe de kan.
"Mange blomsterbindere er meget glade for deres arbejde og vil gøre meget for at blive i faget. Nogle kan også klare det, hvis de undgår bestemte planter og arbejder med handsker. Det er sjældent, at de bliver nødt til at forlade deres fag,” siger Klaus Ejner Andersen.
Også HK Handel kender til de arbejdsskadede blomsterbindere. HK har blandt andet kørt en kampagne for at få dem til at passe bedre på især op til jul. Blomsterbindernes år slutter nemlig med et giftigt sprayorgie i lim, lak og glitter, når de laver juledekorationer.
”Vi har gjort meget for at tale med blomsterbinderne om, at de skal lade være at bruge blandt andet guldspray. Det er meget giftigt, og selv med maske er det meget få at dem, der kan arbejde med det indenfor, fordi deres udsugning ikke er i orden. De skal også spraye om aftenen, så dekorationerne kan dampe af om natten, ” siger Birthe Haugaard, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Handel.
Blomsterbinderne er typisk kvinder, og de er ekstra udsat fordi de næsten alle arbejder alene sammen med ejeren af butikken.
”De står i små, bitte butikker alene sammen med ejeren, der har en økonomisk interesse i at gør tingene billigst muligt. Man vil udsætte sig for mere, hvis man selv ejer butikken, og det er svært for den ansatte at sige noget til. Oftest får de jo et nært personligt forhold og kan godt forstå ejeren,” siger Birthe Haugaard.