Dobbelt Golden Globe-vinder 'Avatar' måtte for en gang skyld overlade spotlyset til Kathryn Bigelow, der forleden vandt Directors Guild of America-prisen for bedste instruktør for filmen 'The Hurt Locker'.
De årlige DGA-priser uddeles af instruktørernes faglige organisation. Det skriver The Hollywood Reporter.
Bigelow er den første kvindelige vinder af prisen og kunne dermed nyde anerkendelsen fra sine mange mandlige kolleger, der var nomineret i samme kategori.
Heriblandt var netop James Cameron med sin storfilm 'Avatar', Lee Daniels med den danskproducerede 'Precious', Jason Reitman for filmen 'Up in the Air' og Quentin Tarantinos Inglouurious Basterds'.
DGA-prisfesten siges at give et sandsynligt fingerpej på, hvem der kommer til at pryde det kommende Oscar-show. Statistikker viser, at kun seks gang har vinderen af en DGA gået tomhændet hjem fra Oscar-festen i de seneste 60 år.