Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der er blevet mindre til bekymring blandt de kvindelige topchefer.
Der er blevet mindre til bekymring blandt de kvindelige topchefer. (Foto: colourbox.dk)

Kvindechefer haler ind på mændene

Ny undersøgelse viser, at kvindelige ledere har fået mindre grundt til at rive sig i håret, når de kigger på lønchecken.

Der er gode nyheder til rødstrømperne og for ligestillingen i Danmark. De kvindelige chefer er ved at indhente deres mandlige kollegaer, når det kommer til lønchecken.

På ti år er forskellen mellem mandlige - og kvindelige topchefers løn faldet fra 36 procent til 13 procent, skriver Politiken.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere har fulgt cheferne i 2.000 private virksomheder fra 1996 til 2005.

"Vi ser en ny type kvinder, som når helt op og bliver topchefer. De er kendetegnet ved at være bedre uddannet end mandlige chefer, og når de får børn, har det slet ingen negativ effekt på deres karriere, hvilket ellers er normalt for kvinder," siger professor Nina Smith, Aarhus Universitet, til Politiken.

I samme periode er andelen af kvinder blandt topchefer steget fra tre til fem procent.

"Vi kan ikke sige, at det er hele forklaringen, men mønstret er så tydeligt, at det må tillægges stor betydning," siger Nina Smith.

Hun understreger, at de kvindelige lederes høje kvalifikationer også er med til at trække billedet af ligestilling i den anden retning.

Hvis deres højere uddannelse og erhvervserfaring blev indregnet i statistikken, burde de kvindelige ledere nemlig i gennemsnit tjene mere end mændene.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.