En 41-årig kvinde blev i morges overfaldet og voldtaget, da hun mødte på arbejde.
Klokken cirka 6.20 ankom kvinden til Sct. Josephgården i Vendersgade i Fredericia.
"Da hun låser sig ind til personaleomklædningen, bliver hun slået i baghovedet og falder på knæ. Hun bliver trukket hen over gulvet til baderummet, hvor hun bliver bagbundet med sit eget tørklæde," fortæller vicekriminalkommissær ved Sydøstjyllands Politi, Bo Fischer, til Nyhedsbureauet Newspaq og fortsætter:
"Gerningsmanden lægger hende ned på ryggen og trækker hendes bukser og trusser af og begår så voldtægten," fortæller vicekriminalkommissær ved Sydøstjyllands Politi, Bo Fischer, til Nyhedsbureauet Newspaq.
"Kvinden er meget bange og lukker øjnene under voldtægten. Vi har derfor intet signalement af voldtægtsmanden," siger Bo Fischer.
Han oplyser, at politiet nu er i gang med at sikre alle tekniske spor fra gerningsstedet og fra personundersøgelsen af kvinden og håber samtidig på, at nogen har set en person i området omkring Vendersgade i Fredericia i morges.
Politiet har endnu ikke fået nogen henvendelser fra offentligheden.