Det gælder om at have styr på sine sexpartnere, så man ikke kommer til at råbe et forkert navn højt i kampens hede.
Det kom en kvinde uheldigvis til, da hun dyrkede sex med sin engelske kæreste, Gary Higgs, og den fejl endte med at koste hende livet.
44-årige Higgs forklarede til politiet, at hans kæreste, Joanne Kitchen, havde råbt Chris, mens de havde sex.
Gary Higgs blev så gal over kærestens udbrød og løb ned i køkkenet efter en kniv. Han stak sin kæreste en gang i ryggen og en gang i brystet.
"Jeg spurgte, hvorfor hun havde sagt Chris, og hun sagde, at hun måtte have tænkt på datterens kæreste, der hedder Chris. Men det gav ingen mening, og jeg blev bare mere sur. Jeg kunne ikke få det ud af hovedet. Jeg ved ikke præcis, hvad jeg tænkte," fortalte Higgs efterfølgende til politiet.
Det skriver engelske Daily Mail.
Den 44-årige englænder er nu blevet idømt livstid, og han skal afsone mindst 15 år, før en løsladelse kan overvejes.
Parret mødte hinanden over Facebook, og forlod begge deres ægtefæller til fordel for hinanden.