Efteruddannelse er en krumtap i den vækstmotor, der skal bringe Danmark ud af krisen. Men for næsten halvdelen af danskerne på arbejdsmarkedet er efteruddannelse et sjældent privilegium.

Det fremgår af en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Langt de fleste danskere arbejder på en overenskomst og har krav på en til to ugers efteruddannelse hvert år. Alligevel svarer 47 procent af deltagerne i undersøgelsen, at det er mindst tre år siden, at de har været på efteruddannelse af minimum en dags varighed.

18 procent, altså næsten hver femte, svarer, at de aldrig har været på efteruddannelse.

"Slet ikke godt nok"

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen finder resultatet nedslående.

"Det er slet ikke godt nok. Hvis ikke vi er i stand til at skabe et system, hvor flere benytter sig af muligheden for efteruddannelse, taber vi det kompetencekapløb, som vi allerede kæmper for at følge med i," siger professoren fra Aalborg Universitet.

Inden længe forventes regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne at tage hul på de trepartsforhandlinger, som skal udstikke en ny kurs for det danske arbejdsmarked.

På forhandlingsbordet

For 3F står mere og bedre efteruddannelse for ufaglærte øverst på listen over de modydelser, som lønmodtagerne forventes til gengæld for øget arbejdstid.

"Alt skriger på, at der skal ske et kompetenceløft for disse grupper," siger Pia Maul Andersen, der er uddannelsesansvarlig for Industrigruppen under 3F.

Hun finder det "stærkt bekymrende", at så mange ikke udnytter deres ret til efteruddannelse.

"Det er en skræmmende tendens. Især de ufaglærte og kortuddannede får svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet, hvis ikke de bliver
opkvalificeret," siger hun.

Chefer siger nej

Undersøgelsen giver et fingerpeg om, hvorfor næsten hver anden springer over efteruddannelsen.

På næsten hver tredje arbejdsplads hersker der en opfattelse af, at efteruddannelse er unødvendigt eller irriterende.

Ni procent svarer svarer, at chefen stritter imod, hvis ansatte spørger om efteruddannelse. Fem procent vil ikke besvære kollegerne, mens 14 procent bare ikke føler, at der er behov for efteruddannelse.

De modstræbende chefer er ifølge professor Henning Jørgensen et problem på mange arbejdspladser. Men blandt ufaglærte og kortuddannede kniber det også tit med deres egen motivation.

"Mange vælger efteruddannelse fra på grund af frygt for fiasko. De har ikke lyst til at vende tilbage til en skolebænk, hvor de for 25-30 år siden oplevede et kæmpe nederlag," forklarer han.

Springbræt til et nyt job

Efteruddannelse er blevet vigtigere i takt med, at behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger.

Det gælder ikke mindst de ufaglærte og kortuddannede danskere, for hvem efteruddannelse ofte er springbrættet til et nyt job - eller øger chancen for at blive i det nuværende.

Dansk Arbejdgiverforening (DA) er dog trætte af at diskutere omfanget af efteruddannelse.

Direktør Henrik Bach Mortensen vil hellere diskutere, hvordan man vrider mest mulig effekt ud af de penge, som der postes i det danske efteruddannelsessystem.

”Sammenlignelige internationale data viser, at omfanget af efteruddannelse i Danmark ligger helt i top. Når vi er et af de lande, der bruger flest ressourcer på efteruddannelse, må vi også stille krav om, at vi også har verdens bedste kompetenceudvikling," skriver han i en mail til Avisen.dk.