Danmark skuffede fælt i kuglestød for mænd ved EM i atletik.
I stedet var det den 26-årige Kim Christensen, der skulle støbe kuglerne til dansk sejr.
Men i stedet tabte han det hele på gulvet, da han kun blev nummer 24 ud af 27 i konkurrencen.
"Det er et fuck up af dimensioner. Det er rigtig bittert. Aldrig har det været så nemt at komme i finalen," siger han til atletikforbundets hjemmeside.
"Det er ellers kørt godt til træning, men jeg taber hovedet under konkurrence. Lige nu har jeg bare lyst til at tage det første fly hjem og stoppe sæsonen," fortæller den skuffede kuglestøder.