FCK er ikke en klub med fripas til startopstillingen. Det har Thomas Kristensen måttet sande. Han er ikke god nok til at komme på holdet, så nu er han småsur.
"Jeg har ikke været tilfreds med spilletiden i efteråret, men jeg kan ikke bruge det sidste halve år til så meget, nu må jeg komme videre," siger han til Tipsbladet.
Midtbanemanden begyndte ellers nogenlunde hos holdet fra Østerbro i København.
"Det første år i klubben var over al forventning med rigtig mange kampe, desværre har det ikke været tilfældet det sidste halve år. Nu må jeg se fremad og håbe på noget mere spilletid, siger Thomas Kristensen.
Men selv midtbanekonkurrenten Libor Sionko netop har forladt klubben, er der ikke umiddelbart udsigt til plads på Solbakkens holdkort.
"Hverken Sionko eller jeg har på det seneste spillet ret meget fra start, så det er ikke en fra startelleveren, der er røget. Det giver selvfølgelig noget mere plads, men normalt er det ikke Sionko, jeg har sloges med," siger han til tipsbladet.