Når de danske skoleelever i fremtiden åbner historiebøgerne vil de komme til at kende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for to ting: kriser og krig.

Det vurderer professor i politik ved Copenhagen Business School, Ove Kaj Pedersen.

Da Anders Fogh Rasmussen overtog statsministerposten i 2001 efter Poul Nyrup Rasmussen (S) overtog han samtidig et land, der var på vej ind i en kæmpe økonomisk optur, og har været det indtil 2008.

"Efter min mening er han en af de statsministre, der har haft de bedste betingelser for at være statsminister siden Anden Verdenskrig," forklarer Ove Kaj Pedersen til Newspaq.

Alligevel er det ikke forbrugsfesten og danskernes fyldte lommer, som Fogh vil blive husket for, mener Ove Kaj Pedersen, der nævner tre andre punkter.

"Han vil blive husket for, at han forlod statsministerposten, da Danmark var på vej ind i krise og ikke var særligt velforberedt. Det andet er, at han gjorde Danmark til en krigsførende nation. Det tredje er hele udlændingepolitikken og især Muhammedkrisen," fastslår Ove Kaj Pedersen.

Nogle af de samme konklusioner når Foghs politiske modstandere frem til. Tidligere formand for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft tabte valget i 2005 til Anders Fogh Rasmussen.

"Eftermælet vil være, at han på grund af sin kontrakt-politik tog meget få upopulære beslutninger. Nogle af de økonomiske reformer, der burde være lavet, blev ikke lavet, derfor står vi dårligere økonomisk rustet nu, end vi kunne have gjort," siger den tidligere formand for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft.

SF's formand Villy Søvndal, der er indædt modstander af den danske krigsindsats, nævner også krigen i Irak som et punkt på Foghs historiske CV.

"Jeg tror, Anders Fogh Rasmussen vil blive husket, som en statsminister, der førte Danmark ud i en tabt krig, nemlig Irakkrigen og en udsigtsløs krig i Afghanistan."