Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
VELSIGNET I KRIG

'Krigeriske' feltpræster skal blive hjemme

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Både teologer og biskopper forlanger, at feltpræster skruer ned for det, de kalder 'en militaristisk attitude'. Hvis ikke feltpræsterne kan finde ud af at skille krig og kristendom ad, skal de blive hjemme, mener en professor.

16. jan. 2012 kl. 06:00 Rikke Dyrberg
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rikke Dyrberg

Levende billeder af en feltpræsts velsignelse af danske soldater i kampvogne - bragt her på Avisen.dk - får nu en professor i etik og religionsfilosofi til at sige stop.

Soldater velsignes før ildkamp
  • Feltpræster velsigner danske soldater før ildkamp mod Taliban i Afghanistan.
  • Kritikere mener, at feltpræsterne med velsignelsen laver et farligt mix af krig og kristendom.
  • Velsignelserne splitter både Folkekirken og Forsvaret.

Få hele historien her

 

Læs: Danske soldater velsignes lige før kamp

"Feltpræsten optræder under velsignelsen med en militaristisk attitude, men tingene skal skilles helt ad. Det må ikke være til at misforstå, at præsten står for det modsatte af krig nemlig det kristne budskab, og den misforståelse lægger videoen her op til, siger Svend Andersen, der er professor på Aarhus Universitet.

Og her er han på linje med biskoppen i Odense. Kresten Drejergaard mener, at feltpræsterne skal holde op med at bruge V-tegnet.

Galleri: Feltpræst på job - sådan ser det ud

"Hvis man blander symboler, risikerer man, at dem, der lytter, bliver forvirrede. Kristne og krigeriske symboler skal ikke blandes sammen på samme måde, som man ikke lige pludselig kan gøre den røde mand ved fodgængerfeltet grøn. Det ville også være noget rod," siger biskoppen.

Våbenfri velsignelse

Professoren, der er ekspert i kristen etik, mener, at det er 'usmageligt', at feltpræsterne bruger en officers kropssprog og Winston Churchills V-tegn.

Læs: Kristne velsignelser deler dem på slagmarken

"Velsignelsen er rettet mod det enkelte menneske, og derfor bør soldaterne ikke sidde i deres kampvogne. De bør være ubevæbnede. Herhjemme vil ingen kunne drømme om at tage våben med til en gudstjeneste, og sådan må det også være i felten," siger Svend Andersen og forsætter:

"Desuden skal præsten ikke råbe som en anden befalingsmand. Han skal tale et andet sprog til soldaterne."

Biskoppen i Haderslev, Niels Henrik Arendt er enig med professoren i, at feltpræsten skal passe på ikke at give soldaterne det indtryk, at det er krigen og ikke soldaten, han velsigner.

"Krig er nok det værste rent mentalt, som et menneske kan udsættes for, så de (red. soldaterne) har brug for at vide, at de ikke er forladte af Gud og mennesker,"siger biskoppen og forsætter:

"Men jeg forventer selvfølgelig, at værnspræsterne er knivskarpe på, at de ikke velsigner og på den måde religiøst legitimerer missionen endsige våbnene, men at det er personer, de velsigner."

Læs: Ekspert: Soldater minder om korstogsriddere

Han foreslår som professoren, at soldaterne lægger deres våben fra sig, mens de får Guds velsignelse.

Ikke 'en af drengene'

Professor Svend Andersen går så langt som til at sige, at Folkekirken bør overveje at trække feltpræster hjem, hvis de ikke kan opføre sig, som det de er; nemlig feltpræster.

"Jeg tror, at forklaringen er, at feltpræsterne ofte er unge mænd, der er fristet til at identificere sig med soldaterne. Hvis feltpræsten bare er 'en af drengene', som de siger og viser med deres kropsprog, så er der jo ingen grund til at have feltpræster i Afghanistan," siger han.

Professoren mener, at en af feltpræstens fineste opgaver er at gå imod den forråelse, der kan finde sted i en krigzone.

"Se bare videoen af US Marines, der urinerer på lig af Taliban-krigere. For at undgå lignende episoder skal feltpræsten være soldaternes sjælesørger. Han skal fortælle soldaterne, at fjenden også er Guds skabning. Han skal ikke være en kriger," mener Svend Andersen.

Svend Andersen undrer sig over, at danskerne i modsætning til amerikanere sjældent diskuterer krigen i Afghanistan og de etiske udfordringer, den giver soldater og non-kombattanter som feltpræsterne.

"Debatten om soldater-velsignelser er efter mig mening langt vigtigere end debatten om homo-vielser. Soldater-velsignelsen handler om at dræbe andre mennesker. Homo-vielser handler om kærlighed," siger professoren.

Løsningen er retningslinjer

Ifølge professoren i etik og religionsfilosofi bør Folkekirken formulere nogle rammer for feltpræster med eksempler på blandt andet bønner og velsignelser, så præsterne får et klart billede af, hvad der er etisk tilladt i en krigszone.

"I øjeblikket findes der kun en håndbog udarbejdet af den forhenværende hærprovst. Jeg mener, at Folkekirken bør sende sine feltpræster på kursus og udforme nogle fælles ritualer og retningslinjer for feltpræster, så der ikke er noget at tage fejl af. I dag får feltpræsterne, så vidt jeg ved, ikke meget andet end et kursus af Forsvaret," siger Svend Andersen.

VELSIGNET I KRIG
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
16.01-2012 | 07:22 af Søren Bro
Har de da efter så mange tusinde års påberåbelse af guddommelig støtte stadig ikke fundet ud af den til enhver tid tilbedte luftighed holder med de, der har de fleste (og dygtigste) soldater og den bedste bevæbning?
 
16.01-2012 | 10:28 af Maria Kvolbæk
Selvfølgelig skal en feltpræst -være upatisk,kunne adskille krig og religion.
En præst kan der være brug for,men alt afhænger af i hvilken situtiation når krig raser.
 
16.01-2012 | 10:40 af Oscar Andersen
Jeg giver proffessoren helt ret. Det er helt utilstedeligt af præster at optræde på denne måde. Jeg går da ud fra, at præsterne efterlever det bud der hedder du må ikke slå ihjel. Ingen og absolut ingen kan velsigne nogle soldater i Guds navn, hverken dene ene eller anden part. Gud vender sig imod enhver krig.
 
16.01-2012 | 10:59 af Leif Andersen
Det er lidt forkert at kalde det en "feltpræst", han har intet at gøre i felten hvis ikke lige en spørger efter ham, de (feltpræsterne) bør holde sig i deres kirker og forret hvad der skal forrettes der. Jeg er selv troende, men ikke krigslidderlig.
 
16.01-2012 | 11:31 af egon legaard
Så stor usmagelighed er, hvad man kan forvente fra krigsliderligt militær, også feltpræster med mach0gener !
 
 
16.01-2012 | 22:18 af Kurt Heinrich Frandsen
Det er hykleri fra kirkens side.
Vil den ikke have blod på hænderne,
må den nøjes med at være til stede,
hvor den på ingen måde yder moralsk
opbakning til krig og mord og vold etc.

Præster har intet at gøre i forreste frontlinje.
De skal hverken holde gudstjenester for soldater,
inden disse skal ud og slås eller velsigne diverse
våben eller togter etc.

De bør nøjes med at optræde som sjælesørgere
og yde civil indsats bag fronten: På hospitaler,
hvor de lemlæstede soldater bringes ind, eller
hvor krigsvrag/-invalider har brug for moralsk
støtte til at komme videre med deres liv etc.

Bortset fra det, er det meget vigtigere at diskutere,
at vi siden 2006-2007 har smidt omkring 13 milliarder
ud på at ligge og slås ude i verden - penge vi kunne
have brugt konstruktivt på velfærd: undervisning,
sundhed, ældrepleje osv., osv., osv.

For de penge kunne vi have lavet den kickstart af
økonomien, alle fabler om, men som ingen
kan finde midler til at iværksætte!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites