Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
For hver femte dansker er det at passe sin syge forælder en af de tre mest attraktive frynsegoder på arbejdet.
For hver femte dansker er det at passe sin syge forælder en af de tre mest attraktive frynsegoder på arbejdet. (Foto: Colourbox)

Krav om Bedstes første sygedag

Hver femte ønsker betalt fridag, når deres forældre bliver syge. Ældre Sagen vil indføre Bedstes første sygedag.

Det er ikke kun syge børn, der skal holde os hjemme fra arbejde - også de gamle med skrantende helbred bør udløse en automatisk fridag.

Sådan har hver femte dansker det, ifølge en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Yougov Zapera for Codan Forsikring. 19 procent ser en fridag til pleje af syge forældre som en af de tre mest attraktive personalegoder.

Naturligvis, siger professor Frede Olesen.

"Med den samfundsudvikling vi har, hvor begge parter i et forhold arbejder ude, kan det være svært bare at tage fri til at passe sine syge forældre. Derfor er det naturligt, at man ønsker sig den mulighed," siger Frede Olesen, der har forsket i sundhed og sygdom på Aarhus Universitet.

Læs også: Det var hårdt at passe mor

Ældrerådet: Indfør Bedstes første sygedag

Der er kommet flere ældre, og kvaliteten i ældreplejen er faldet. Derfor er behovet for fri til for at tage sig af syge forældre stigende, lyder det fra Ældre Sagen.

Derfor har foreningen sat et politisk mål om at få indført 'Bedstes første sygedag' - altså en betalt fridag, når en ældre pårørende har brug for hjælp.

”Det gør en stor forskel, at man som medarbejder på en arbejdsplads legitimt og åbent kan tage fri for eksempelvis at hjælpe sin mor på hospitalet – især i dag, hvor kommunerne forventer, at de pårørende deltager aktivt i hjemmeplejen,” siger arbejdsmarkedskonsulent i Ældre Sagen, Peter Halkjær.

Ingen hjælp fra politikere eller fagforeninger

I 2007 anbefalede regeringens Familie- og Arbejdslivskommission rent faktisk at indføre en sådan dag.

Der er imidlertid intet gjort fra hverken regeringen eller fagforeningerne. Overenskomsterne indeholder stadig ingen rettigheder i forbindelse med sygdom hos svage forældre.

"Der er helt sikkert et behov for mere fleksible muligheder i forbindelse med sygdom i familien, men det har ikke stået øverst på dagsordenen for os de sidste år - det hele har handlet om at redde arbejdspladser," siger familiepolitisk konsulent i 3F, Peter Hamborg Faarbæk

Det rammer ud over de demente

Behovet er særligt stort hos pårørende til ældre demente, som ofte har brug for hjælp, mener Alzheimerforeningen.

"Det fylder meget hos de pårørende, der ringer ind. Mange føler sig presset til at melde sig syge, når deres demente mor skal på hospitalet eller er forsvundet, og de skal hjælpe med at finde hende," siger Else Hansen, der er telefonrådgiver på Demenslinien.

 

23.08-2010 | 23:16 af Allan Nielsen
Ja og lad os da også få hundens, og guldfiskens første sygedag, og lad arbejdsgiverne betale.
23.08-2010 | 23:19 af Allan Nielsen
Ved ikke hvad folk tænker på, vil de blive hjemme, udover den ferie de er berettiget til, kan de selv betale.
23.08-2010 | 23:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.08-2010 | 23:35 af Allan Nielsen
Nu bor jeg 250 km. fra mine forældre, skulle jeg så også have kørselsfradrag for at komme derned? haha.
Betalt fridag pga. syge forældre, er i mine øjne en syg ide.
23.08-2010 | 23:35 af L. Steen
Komplet idiotisk forslag, at familien skal passe de ældre. Det er udelukkende for at spare og helst på langt sigt - så nedskæringer i plejesektoren kan legitimeres!
 
23.08-2010 | 23:38 af Allan Nielsen
Nej det er ikke for at legitimere noget.
Som du kan se ud fra arktiktelen, er der ingen hjælp at hente fra politisk side.
23.08-2010 | 23:41 af Allan Nielsen
Som du kan se kommer det fra en "undersøgelse"
Hvor mange var med i den undersøgelse?
23.08-2010 | 23:43 af Allan Nielsen
Og i hvilken del af landet er "undersøgelsen" lavet?
23.08-2010 | 23:36 af L. Steen
Hvad har man hjemmeplejen til?
 
24.08-2010 | 09:19 af Kenneth Jakobsen
Det er den holdning, så gør at ældre er ensomme!
25.08-2010 | 12:43 af L. Steen
Sludder!

Man bliver sq da ikke ensom af at benytte hejmmepleje. Det er PLEJE det drejer sig om og IKKE familiebesøg.
 
23.08-2010 | 23:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.08-2010 | 23:54 af Allan Nielsen
Der er mange plejehjem, udelukkende for demente, så kan ikke se problemet.
23.08-2010 | 23:52 af Allan Nielsen
Der er flere ubesvarede faktorer, i den artikel.
24.08-2010 | 09:22 af Kenneth Jakobsen
Der findes ikke noget der hedder betalt fridag! Vi betaler dem selv, i form af en lavere løn end ellers. Det burde være indlysende.
25.08-2010 | 12:44 af L. Steen
Ja, det re da indlysende at arbejdsgivere INTET forærer væk!
 
25.08-2010 | 10:28 af Ken Petersen
Kommentar er blevet slettet.
26.08-2010 | 16:57 af Maria Kvolbæk
Hjemmeplen og det arbejde de er ansat til er vel at varetage de ældre og gamle med dertil hørende pleje og omsorg..
For år tilbage da jeg jobbede på sygehus som sygehjælper var der personer med fra hjemmeplejen når en ældre/gammel person skulle på sygehuset..indlægges/ undersøges...men det var dengang???
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.