Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Flere private udlejere har måttet betale store, femcifrede beløb tilbage til en lejere efter afgørelse i huslejenævnet. Selvom de efter egne ord handlede i god tro.
Flere private udlejere har måttet betale store, femcifrede beløb tilbage til en lejere efter afgørelse i huslejenævnet. Selvom de efter egne ord handlede i god tro. (Foto: www.colourbox.com)

Konservativ: Lejeloven er fra Østtyskland

Boligordfører går mod sin minister i spørgsmålet om reguleret husleje: Alle skal frit kunne bestemme, hvad man vil udleje sin bolig til.

En boligudlejer skal have lov at tage det i husleje, som han eller hun ønsker. Sådan lyder ordene fra de konservatives boligordfører, Jakob Axel Nielsen. Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

"Når man kigger på lejeloven, er det som at kigge på et system fra Østtyskland eller Sovjetunionen. Den bygger på noget, der stammer fra boligmanglen fra før Anden Verdenskrig, og derfor skal det selvfølgelig laves om," siger den konservative ordfører til Newspaq.

Hans reaktion kommer, efter partikollega og socialminister Benedikte Kiær (K) har været ude at frede den regulerede husleje. Dermed kan boligudlejere fortsat ikke frit bestemme, hvor meget de vil tage i husleje.

Benedikte Kiær sagde tirsdag til Politiken, at hun vil beholde den regulerede husleje for "at undgå ågerpriser." Men den præmis køber partifællen ikke.

"At vi i år 2010 bliver ved med at have et forkvaklet system 1939, fra boligmanglens tid, det skal ministeren gøre noget ved. Vi skal have aftalefrihed, så man ikke kan komme rendende og sætte en kæp i hjulet på indgåede aftaler," lyder det fra Jakob Axel Nielsen.

I dag kan man som lejer gå til huslejenævnet og få vurderet, om man betaler for meget i husleje. Og hvis nævnet vurderer det, får man ikke blot sin husleje sat ned fremadrettet, men også med tilbagevirkende kraft. Den mulighed raser Jakob Axel Nielsen over findes.

Han får delvis opbakning til sine holdninger af Venstre boligordfører Louise Schack Elholm. Hun vil også indføre et system, hvor en aftale er en aftale, og hvor man som udlejer kan få at vide, hvad man må tage for sin bolig. Det kan man nemlig ikke i dag.

"Jeg foreslår, at man kan lave en forhåndsgodkendelse i huslejenævnet, og det vil jeg tage op med Socialministeren," siger hun til Newspaq.

Det glæder socialdemokraternes boligordfører Thomas Jensen, at VK-regeringens socialminister ikke er lige så liberal i det her spørgsmål som sine regeringskollegaer. Men for at være helt sikker på, om hendes holdning nu også gælder efter næste valg, har han stillet socialminister Benedikte Kiær følgende spørgsmål:

"Kan ministeren garantere, at der ikke bliver ændret på reglerne for huslejeregulering i private udlejningsejendomme under den nuværende regering og under en eventuelt fremtidig borgerlig regering med deltagelse af Det Konservative Folkeparti?"

Både lejernes og udlejernes organisationer ønsker, at der bliver fremlagt statistik, så man kan se, hvor meget den korrekte leje for en bolig må anslås at være. Men det afviser Benedikte Kiær med begrundelsen, at "den slags tal blot vil forvirre endnu mere."

03.09-2010 | 07:42 af Kristian Mortensen
Så nu er assurandøren åbenbart blevet bolighaj i stedet
http://www.soxfirst.com/50226711/recession_reshapes_america.php
 
03.09-2010 | 07:43 af Kristian Mortensen
Men han er jo også så begejstret for alt derovre i USA, private sygehuse, slum og spekulationsbyggeri osv osv
 
03.09-2010 | 09:03 af Kenneth Jakobsen
Hvordan tror du helt præcist, boligblokke ender så hærgede som på billedet? Det er netop lejeregulerede områder, som kommer til at se sådan ud.

Hvor har du fra at han er glad for alt derovre i USA? Eller hænger du blot fast i myten om, at USA er verdens mest liberale land, når det faktisk langtfra er tilfældet. Vi er ikke de eneste, som fandt på at regulere lejen. Den fejl har de begået mange steder. Inklusiv i USA.
03.09-2010 | 09:40 af Knud Sandbæk Nielsen
Ja, lejeloven er fra Østtyskland, ligesom regeringens centralisme. Og motorveje er fra Nazityskland. Og vores computere er - i virkeligheden - fra Diktator-Kina.

Igen og igen argumenterer højrefløjen ved at gå efter manden i stedet for at spille bolden. Det er demagogi af første sortering. Vidste i for eksempel, at PENGENE ER FRA DIKTATURET? Pengene er nemlig opfundet før demokratiet, altså i diktaturet.

Mon ikke snart folkeskolen er fra Ukraine?
 
03.09-2010 | 09:49 af Knud Sandbæk Nielsen
Lad os se, hvad der sker med et helt frit boligmarked:
Sommerhuse opkøbes af rige udlændinge. Folk sættes på gaden efter huslejestigninger. Danmark opkøbes af millionærer, som lejer stumperne ud for så meget som muligt, hvilket vil betyde, at de rige bor i de attraktive områder, mens deres tjenere, børnehavepædagoger, skolelærere, politifolk, renovationsarbejdere, sikkerhedsfolk og ikke mindst studerende etc. skal bo lagt derfra i ghettoer og pendle i timevis for at passe deres arbejde.

Priserne vil ikke falde, i hvert fald, så var forslaget næppe kommet fra en konservativ. Og det er jo ikke de fattige, der ejer deres egne boliger, det er dem, der har ejet dem, lige siden de arvede dem eller købte dem for en pose glasperler af indianerne.
 
03.09-2010 | 15:56 af Søren Busk
I et frit marked vil gennemsnit have råd til gennemsnit. Folk der vil bruge mindre på gennemsnit vil have råd til lidt under gennemsnit. (folk der dokumenteret økonomisk ikke har råd vil alligevel blive hjulpet af ordninger som boligsikring og andet). Økonomisk er der intet at komme efter. Snakken om grådige lejere og priser folk ikke har råd til er ren bullshit. En udlejer får ikke mere end lejer vil betale. Som på alle andre markeder. Dokumenteret.

At påstå man kan tillade sig at stjæle andre folks penge fordi man mener det er en folkeret at bo på indre østerbro er helt absurd. Hvad bliver det næste, at man kræver at stjæle andre folks penge for at købe en Ferrari. Det er vel også en folkeret.
03.09-2010 | 17:31 af Knud Sandbæk Nielsen
Arbejdspladserne er i byerne. Der er et begrænset udbud f boliger, hvilket holdeer priserne oppe. Private tjener altså penge på en efterspørgsel, som nærmest er påtvunget forbrugerne. Hvis udbuddet var som på alle andre markeder - rigeligt - ville et frit marked være relevant. Men eftersom byen ER civilisationen, er civiliserede mennesker nødt til at arbejde i byerne. Jævnfør den historiske vandring fra land til by, som stadig foregår, og som p.t. er ved at ore den rådne banan yderligere.

Det er i samfundets interesse, at veje og institutioner fungerer. Det er imidlertid også i samfundets interesse, at byen, at civilisationen fungerer, og ikke er en ghetto for dem, der har råd. Kig på, hvad Margaret Thatcher gjorde ved boligsituationen i London: priserne steg på grund af efterspørgsel, og byen blev en amerikansk fattiggård.
 
03.09-2010 | 16:10 af Jens Seidenfaden
Jakob Axel Nielsen har ret. en rigtig markedsleje vil øge konkurrencen og billiggøre huslejen eller rettere skabe bedre kvalitet i lejeboligerne. Sænk boligsikringen, og der kommer større rotation på boligmarkedet, for lejerne får større interesse i hvad lejen er, ligesom mange dobbelt boliger vil blive opgivet og den den faktiske bo situation vil blive rergistreret, med flere ledige boliger og øget konkurrance.
Lejerne skal have mere ansvar for lejeniveau, ved selv at have ansvar for aftalerne. Størrre ansvar vil også øge konkurrencen.
Hvorfor har lavere renteniveau ikke givet lavere husleje?
Det er lejere ligeglade med for de har ingen ansvar for prisen den reguleres af det offentlige. Priser er andet end m2 priser, det har noget med miljø, omgivelser og føelser at gøre. Det kan ikke fastsættes ad lovgivningens vej.
Lejere skal have meget større ansvar for egen bo situation. De nuværende regler forhindrer udvikling fordi alt er detailreguleret.
Hvorfor må ejendomme før 1966 ikke udstykkes, hvorfor må ejendomme med boliger og erhverv ikke udstykkes? Hvorfor er der Årstalskrav istedet for kvalitetskrav ? Giv ret til udstykning af alle ejendomme med kvalitetskrav, så vil væksten i byggesektorerne blomstre og boligerne blive forbedret, uden offentlige tilskud og boligerne blive billigere at bo i med den lave rente, der er p.t. Det er uanset det er som eje eller lejebolig.
03.09-2010 | 17:14 af Bitten B.
Jeg undrer mig ofte over den måde boligstøtte omtales på. Det ER jo ikke noget alle der bor til leje får. Og flertallet af dem, der er berettigede til boligstøtte får såmænd ikke mere end nogle få hundrede kroner om måneden. At sammenligne med rentefradrag for eget hus, som ikke er afhængigt af indtægt, børn eller om man er en eller to voksne i husholdet.
03.09-2010 | 17:09 af Martin Kjeldsen
Der er i dag over 500.000 almene boliger i Danmark. Hvis man ikke har lyst til eller mulighed for at betale husleje til private, kan man med fordel melde sig ind i en almen boligforening. Her har man til og med mulighed for indflydelse på både huslejens størrelse og udvidet råderet til at lave forbedringer i lejligheden. En lejlighed på 85 kvadratmeter kan man leje for helt ned til 2.500 kroner. Folk bliver typisk boende i en almen lejebolig mellem 15 og 20 år, hvilket beviser, at det er en helt igennem bæredygtig boform.

Hvad private forlanger i husleje er jo deres egen sag. Og hvis man ikke gider betale det som de forlanger, ja, så er der altså andre muligheder.
 
03.09-2010 | 17:39 af Knud Sandbæk Nielsen
Boliger er en livsnødvendighed. det er ikke noget, forbrugerne kan vælge fra, hvis de ikke har råd. De bliver arresteret, hvis de sover på gaden. Eller de fryser ihjel. Mændenes hjem og lignende steder er som oaser i ørkenen, små og få, og stadig mere skrøbelige under den varme, vestlige fønvind.

Men måske ville det være interessant at flytte de fattige ud i den rådne banan, så kan de pendle til jobsamtaler fire timer i døgnet og således få tiden til at gå. DSB kunne, privatiseret yderligere, og hvis boligerne bliver for kolde om vinteren ude på bøhlandet, tage husleje for overnatninger i deres luksuriøse kabiner, og desuden sælge kolde drikke - og pushe musik.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.