Det bliver alt for svært for kommunerne at tiltrække de bedste medarbejdere, hvis de ikke kan få lov at betale dem en bedre løn.

Som det ser ud lige nu, hedder tallet 7,2 procent. Så meget kan landets kommuner i gennemsnit finjustere på de ansattes lokalløn - de sidste kroner i godteposen, der vil være i stand til at lokke gode ansatte til.

"Det burde jo mindst op på det dobbelte niveau af, hvad det er i dag. Ellers vil vi ikke kunne få de bedste medarbejdere til at skifte over til den kommunale sektor," slår Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, fast.

I dag er kommunernes pengeposer til at lokke de bedste ansatte fordelt i seks såkaldte kar fordelt på seks overordnede faggrupper. Dermed kan der altså ikke bruges en større del af pengene på at lokke bedre sundhedspersonale, lærere eller akademiske medarbejdere til.

"Kommunerne er bundet af de her kar, og det håber vi, der kan blive lavet om på, så man i stedet har en stor pulje at fordele lokalløn ud fra. Og den pulje skal altså være noget større, end den er i dag," lyder det fra Michael Ziegler.

I forvejen er de kommunalt ansatte den lavestlønnede sektor på det danske arbejdsmarked. I den private sektor tjener man i gennemsnit 264 kr. pr. præsteret arbejdstime, i den statslige sektor er tallet 279 kroner, den regionale ligger på 263 kroner, mens man i kommunerne har en gennemsnitsindtjening på 225 kroner. Men de tal mener Ziegler ikke er nogen relevant sammenligning.

Arbejdspladserne i kommunerne er i større grad end i staten præget at ufuglærte og mennesker med kortere uddannelse, forklarer han.