Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kommuner: Uopfindsomt med dyre anbefalinger

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Ældrekommissionens anbefalinger er ikke særlig opfindsomme i en tid, hvor økonomien er stram, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

9. feb. 2012 kl. 12:50 Irene Stelling
Anbefalingerne fra Ældrekommissionen er for dyre, lyder det fra KL.
Anbefalingerne fra Ældrekommissionen er for dyre, lyder det fra KL. Foto: Ditte Valente / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvorfor komme med dyre anbefalinger, som der alligevel ikke er råd til?

Sådan lyder spørgsmålet fra Kommunernes Landsforening (KL), efter at Ældrekommissionen i dag har offentliggjort 43 anbefalinger, der skal øge livskvalitet og selvbestemmelse i plejeboliger og på plejehjem.

"Jeg er lidt skuffet og kunne godt have savnet lidt mere nytænkende forslag. F.eks. kunne man i stedet for krav om flere ressourcer i højere grad tænke frivillige ind i forhold til at skabe aktiviteter og socialt samvær om aftenen og i weekenderne," siger Anny Winther, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Hun mener, at ledere og medarbejdere i ældreplejen allerede har fokus på mange af anbefalingerne i deres daglige arbejde.

"At give beboerne gode oplevelser, indflydelse, respekt, medmenneskelighed og værdighed er og skal være kerneværdier. Her er der intet nyt under solen," siger Anny Winther.

Udover stram økonomi kan kommunerne se frem til et dramatisk fald i arbejdsstyrken inden for social- og sundhedsområdet. Derfor er det ren ønsketænkning at skrue op for normeringerne, lyder det fra KL.

Dansk Folkeparti er derimod begejstret over Ældrekommissionens anbefalinger.

Socialordfører Karin Nødgaard glæder sig bl.a. over forslagene om, at maden skal tilberedes på plejehjemmene, og at de ældre skal være med i hverdagsaktiviteterne.

I modsætning til KL mener Dansk Folkeparti ikke, at hovedparten af Ældrekommissionens anbefalinger medfører meromkostninger for kommunerne.

"Det er forslag, der kan skabe en bedre hverdag på vores plejehjem ved, at man tænker lidt mere over, hvordan man skaber en god hverdag for de ældre og inddrager de ældre lidt mere," siger Karin Nødgaard.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites