Allerede nu - langt inden nytårschampagnen er poppet - bliver døren smækket  i for næsen af jobsøgende med handicap eller særlige behov.

Det viser en rundspørge foretaget af Avisen.dk hos kommunerne, som beslutter hvem og hvor mange, der får grønt lys til de eftertragtede fleksjob.

Syv ud af ti kommunaldirektører siger, at antallet af fleksjob i deres kommune i 2013 ligger fast eller sågar vil falde. Hele 44 procent forudser et direkte fald i antallet af stillinger.

"Det bekræfter vores værste anelser. Tilbage står en reform, som ikke kommer til at fungere," lyder det fra Hans Dankert, der er formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

Chefer vender også tommelfingeren ned

Dermed punkterer kommunerne politikernes forhåbninger til reformen af fleksjobordningen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog onsdag eftermiddag.

Målet med reformen er ellers, at flere kommer i fleksjob, har det gentagende gange lydt fra regeringen.

Samtidig gør Dansk Arbejdsgiverforening, DA, det klart, at reformen og den generelle afmatning på arbejdsmarkedet desværre vil gå ud over antallet af nye fleksjob.

For det første, mener DA, har politikerne ikke gjort nok for at gøre de nye regler enkle. For det andet mister virksomhederne tilskuddet til fleksjobbere, og skal dermed selv betale fleksjobbernes løn.

"Man kan slet ikke afvise, at det vil få nogle virksomheder til slet ikke at ansætte fleksjobbere," siger underdirektør i DA, Erik Simonsen.

Uklarhed og usikkerhed

Hver tredje af landets godt 60.000 fleksjobbere skifter job hvert år, viser tidligere erfaringer. Så når tiderne som nu er sløve for alle lønmodtagere, rammer det fleksjobbere særligt hårdt.

"Det kan ikke undgå at få en betydning," konstaterer Erik Simonsen.

Kontorchefen for arbejdsmarked og erhverv hos Kommunernes Landsforening, KL, Niels Arndt Nielsen, understreger, at KL støtter reformen.

"Men der er en uklarhed og usikkerhed omkring, hvad den her kæmpe reform egentlig får af betydning," siger han, og forklarer, at reformen kommer på et svært tidspunkt.

"Kommunerne har måtte skære i budgetterne de seneste mange år, men skal samtidig løfte et større socialt ansvar. Der er en udfordring i, hvor meget kommunerne kan løfte lige nu," lyder det fra kontorchefen.

Kan ikke spå om fremtiden

Fra Christiansborg erkender Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, at reformen ikke umiddelbart vil kunne mærkes ude omkring i landet.

Men han er alligevel mindre sortsynet. Især tror han på det bedste fra arbejdsgiverne.

"Jeg tror og håber ikke, det bliver et sort år, men man kan selvfølgelig aldrig spå om fremtiden. Det er klart, at virksomhederne ikke får så meget i tilskud og at det selvfølgelig ikke er så attraktivt som før at ansætte en fleksjobber," siger han, og fortsætter:

"Men jeg tror altså på, at der er mange firmaer som vil tage ansvar og hjælpe folk ind på det rummelige arbejdsmarked."