Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 23. aug. 2010, kl. 08:26
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Kommunerne sparer og fyrer - men ansætter samtidig tusindvis i job med løntilskud. På den måde aktiverer de arbejdsløse og får 75 procent af dagpengesatsen refunderet af staten.
Kommunerne sparer og fyrer - men ansætter samtidig tusindvis i job med løntilskud. På den måde aktiverer de arbejdsløse og får 75 procent af dagpengesatsen refunderet af staten. (Foto: www.colourbox.com)

Kommuner ansætter tusindvis på løntilskud

I år har det offentlige oprettet 9.000 ekstra job med løntilskud. Billige medarbejdere snupper stillinger i det offentlige, lyder kritikken.

Kommunerne klarer sig gennem krisen ved at ansætte i tusindvis på løntilskud.

I år har det offentlige oprettet 9.000 ekstra løntilskudsjob, skriver Ugebrevet A4.

Fra januar til juni i år har 20.451 aktiverede dagpengemodtagere været på løntilskud i det offentlige, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen

Og det er lidt over 9.000 flere end i samme periode sidste år.

I fagbevægelsen undrer man sig over, at kommunerne på den ene side skærer medarbejdere væk som overflødige - men alligevel kan finde opgaver til 20.000 personer på løntilskud.

"Når kommunerne først gennemfører besparelser og i en periode bagefter opretter flere job med løntilskud, virker det, som om folk på løntilskud erstatter almindeligt ansatte. Det er kassetænkning, og ganske enkelt ikke i orden," siger Mona Striib, næstformand i de offentligt ansattes forbund FOA, til Ugebrevet A4.

Udviklingen følges også med bekymring i HK/Kommunal, der blandt andet organiserer kontorpersonale.

"Opgaverne bliver ikke mindre, men det gør normeringen. Det er i allerhøjeste grad et problem. Løntilskud slører, at der er et reelt behov for ansatte. Hvis opgaverne bliver løst af folk på løntilskud, kan man stadigvæk spare på det normerede personale uden, at det er synligt. Det er en ond spiral," understreger Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal til Ugebrevet A4.

I Kommunernes Landsforening indrømmer Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre, at det ser forkert ud, at kommunerne sparer, men ansætter på løntilskud.

"Udefra virker det ikke særligt hensigtsmæssigt. Det er et dilemma for kommunerne. På den ene side har kommunerne pligt til at aktivere de ledige - og det er et problem, hvis vi ikke gør det. På den anden side må det ikke være sådan, at kommuner bevidst afskediger for at bruge løntilskud," siger han til Ugebrevet A4.

For kommunerne er der god økonomi i løntilskudsjobbene.

I de første otte uger får kommunerne alle dagpengene til den ledige tilbage. Derefter bliver statens refusion halveret til 50 procent. Men hvis kommunen opretter et løntilskudsjob får den dækket hele 75 procent af dagpengesatsen - og får samtidig billig arbejdskraft.

23.08-2010 | 09:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.08-2010 | 14:03 af Lasse Ene
Hvordan skal den enkelte ledige henholdvist vurder og sikre dette?
23.08-2010 | 11:57 af Steen Uffe Tommerup
Igen-igen har journalisterne ikke læst på lektien = lovgivningen.

Læstes lovgivningen ville man kunne slå direkte ned på lovbruddet og ikke en symptom-beskrivelse.

Ifl. lovgivningen skal der være tale om at der udføres/løses en ekstra opgave. Dvs at den oprettede stilling skal udgøre en reel udvidelse af arbejdsopgaverne og ikke inddækning af allerede eksisterende opgaver.

Hvorfor er der ikke nogen der går i kødet på de her ordninger i stedet for bare at skrive lemfældigt om symptomerne...!

Hvorfor er der ikke en løntilskudsansat der fører sagen i Beskæftigelsesankenævnet? Så ville der komme en præcedensdom der kunne bane vejen og ændre kommunernes opførsel.

Men hvad mere beskæmmende er: HVORFOR går fagforbundene ikke i kødet på de her sager? Er de i lommen på kommunerne? Er de personlige venner med kommunens ledere? Samarbejder de om det?
Mulighederne er mange - men som jeg læser denne artikel er fagforbundene godt klar over, at der fyres almindeligt ansatte og bagefter ansættes i løntilskudsjob.

Det er ulovligt! Så fat det dog :-D
 
23.08-2010 | 12:03 af Lars Nunnegaard
Nepotismen lever i bedste velgående. Men du har ret, man beskriver kun symptomer uden at gå bag om dem.
 
23.08-2010 | 14:00 af Lasse Ene
Ja, når nu slaveriet er afskaffet, så er løntilskudsordninger jo det næstbedste... hvorfor finder danskerne sig i det? Er det kun mig der vil have et nyt samfund, hvor vi som borgere behandler hinanden fair?
23.08-2010 | 14:02 af Lars Nunnegaard
Lasse Ene,
Nej! Du er ikke alene om den drøm!
 
23.08-2010 | 17:10 af Steen Uffe Tommerup
Jamen, så får Avisen.dk's journalister da lige et hint og lidt vejledning igen :-)

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:

§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Her kunne det så undersøges - hvis en journalist ville være håndværker - om der rent faktisk er tale om en nettoudvidelse, dvs om der udføres andre opgaver end dem der bare lige ligger og ellers skulle udføres af en overenskomstansat.
Har ansættelsen af løntilskud'eren været drøftet?
Hvis ja: hvad har så fået medarbejderrepræsentanten til, at acceptere, først at opleve en kollega blive fyret hvorefter en anden (billigere) ansættes?
Har løntilskud'eren en fagforening der kunne tænkes at ville undersøge sådan en sag som denne?

Tja; spørgsmålene er mange og jeg skal da gerne stille flere :-D
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.