Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
SÅDAN BEHANDLER VI DE SYGE

Anklaget læge: Specialist har ikke altid ret

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er forsvaret fra den lægekonsulent, som 14 syge fra Lolland vil have fyret for se stort på deres diagnoser for at spare kommunekassen.

30. jan. 2010 kl. 06:00 Maja Korshin
Læge på Lolland bliver beskyldt for at kassetænke på vegne af kommunen, men han afviser kritikken.
Læge på Lolland bliver beskyldt for at kassetænke på vegne af kommunen, men han afviser kritikken. Foto: Colourbox
Del på Facebook

Lægekonsulent i Lolland Kommune, Thomas Clasen afviser over for Avisen.dk, at han ’kassetænker’ på kommunens vegne.

Det bliver han ellers beskyldt for af 14 syge borgere fra Lolland, der nu er gået sammen i eet forsøg på at få ham fyret.

De mener, at Thomas Clasen ser stort på deres diagnoser fra andre læger. Dermed kan kommunen give dem afslag på førtidspension og spare penge.

"Jeg er ikke lægekonsulent for at spekulere i kommunens økonomi. Jeg tror tværtimod nogle sagsbehandlere er dybt irriterede, når jeg beder dem indhente flere speciallægeerklæringer, fordi de, der er, ikke dokumenterer problemet eller sygdommen godt nok. For så trækker sagen ud og koster endnu flere penge," siger Thomas Clasen

"Jeg har ingen økonmisk interesse"

Thomas Clasen fungerer til dagligt som praktiserende læge, men har samtidig en kontrakt med kommunen som lægekonsulent. Her gennemgår han de papirer, som syge har fra andre læger og psykologer - og ud fra det udtaler han sig til kommunen.

Thomas Clasen siger, at kommunen giver ham et beløb per måned og kan så sende lige så mange sager til ham, den vil. Jobcenterchef i Lalland Kommune Britt Flamgaard, siger han får betaling per sag.

Diagnoser ikke dokumenteret

Thomas Clasen vil ikke kommentere de konkrete sager, men forklarer, at han ind imellem skriver, at en diagnose fra en specialist ikke er dokumenteret.

”Specialisten skal indhente en sygehistorie og foretage en fysisk undersøgelse, derefter lave en konklusion, inklusive en diagnose.  Og det er den samlede erklæring, ikke bare en fritstående diagnose, som jeg bringer videre til sagsbehandleren. Jeg finder hverken på brækkede ben eller psykoser. Jeg trækker de oplysninger ud, der er dækning for i de papirer, som jeg gennemgår," siger Thomas Clasen.

Han vil ikke tage stilling til, om han som praktiserende læge og generalist er bedre end en specialist til at vurdere, om en diagnose er veldokumenteret eller ej. Men han henviser til sine mange års erfaring som praktiserende læge.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
30.01-2010 | 09:46 af gitte rasmussen
Føj for en læge. Lad os komme af med de lægekonsulenter i en fart. Når den syge har sine lægepapir i orden, så er der ingen grund til at have en sådan person siddende på kommunens regning.
 
 
31.01-2010 | 04:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.01-2010 | 05:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.01-2010 | 05:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.01-2010 | 05:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.01-2010 | 05:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.02-2010 | 14:00 af Erik Lillienfryd
Mig bekendt, er der mangel på lægekonsulenter i de Danske kommuner. En af årsagerne kunne jo være, at de ikke bliver hørt, eller at kommunerne forsøger at dreje lægekonsulenternes ord.
En lægekonsulent i en kommune kan jo næppe sidde hverken 5-6 eller 7 kollegers anbefaling overhørrig. Eller kan han?..
 
 
20.09-2010 | 21:00 af Per Salting
Hvad har vi specialister til?
 
20.09-2010 | 21:15 af Helle Nielsen
Der er vel ingen der tror at de forskellige specialister kan give os evigt liv, mon
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites