Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kommentator: Regeringen er i opløsning

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Lars Barfoeds (K) forslag om en lynafviklet folkeafstemning om EU-forbeholdene er en amatøragtig tabersag uden lige, mener Hans Engell.

21. juni 2011 kl. 13:37 Sofie Ottsen
Statsministeren er ved at miste grebet om sin regering, mener politisk kommentator Hans Engell.
Statsministeren er ved at miste grebet om sin regering, mener politisk kommentator Hans Engell. Foto: Casper Christoffersen/Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Sofie Ottsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

"Panikken har grebet regeringspartierne."

Sådan lyder den korte version af politisk kommentator Hans Engells analyse af dagens mange udmeldinger fra dansk politiks blå fløj.

I morges foreslog den konservative leder, Lars Barfoed, i Politiken, at man tager en folkeafstemning om Danmarks tre EU-forbehold, før Danmark i januar 2012 overtager EU-formandskabet.

Det forslag affødte modstridende kommentarer fra regeringspartiet Venstre. Hvor politisk ordfører Kristian Jensen (V) og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Eva Kjer Hansen, (V) på folketingsgruppens vegne bakkede op om den forhastede afstemning , så blev Barfoeds forslag skudt ned af både statsministeren og finansministeren.

Ifølge Hans Engell vidner det om en "regering i opløsning," som han udtrykker det.

"Det er amatøragtigt at begynde at spille på euro-forbeholdet, når Grækenland er på vej mod statsbankerot og euroen befinder sig i den dybeste krise. Det er amatøragtigt at tro, at man kan skabe en realistisk debat om det emne," siger han til Newspaq.

Hans Engell mener, at Lars Barfoeds forslag ikke kunne være timet dårligere.

"Jeg kan forestille mig, at det er meningen, at Barfoeds forslag skal aflede noget af opmærksomheden fra grænsekontrols-debatten, for ellers er der intet som helst, der taler for en euro-afstemning på nuværende tidspunkt," siger han.

Udover at være en afledningsmanøvre kunne det konservative forslag også være ment som en kile mellem Socialdemokraterne, der er for euroen, og Socialistisk Folkeparti, der er imod.

"Det her er Barfoeds lidt ubehjælpsomme måde at forsøge at skabe splid i rød blok. Men det bliver et selvmål af dimensioner, for rød blok når slet ikke at svare, før spliden allerede er skabt i blå blok," siger Hans Engell.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
21.06-2011 | 14:16 af Lars Nunnegaard
Det er totalteater af dimensioner. Nærmest en tragedie afSkespeare, der opføres a la Macbeth.
 
 
21.06-2011 | 14:58 af gitte rasmussen
:o)))))
 
 
21.06-2011 | 15:19 af Helle Nielsen
Nå he he, jeg kom til at tænke på "Javel Hr. Minister"
 
21.06-2011 | 15:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2011 | 17:32 af Erling Jensen
Sikke en flok tabere de racister fra OVK. De er klamme.
 
22.06-2011 | 00:37 af Erik Lillienfryd
Når Barfoed står fast på det, er det vel på sin plads med et valg, - eller har vi misset noget i demokratiundervisningen?..
Hvordan kan en regering sidde, med støtte fra et parti, der er i mod EU, og det ene parti vil 'all in', og det 'ledende' parti ikke aner hvilken vej vinden blæser...
 
 
22.06-2011 | 01:07 af Erik Lillienfryd
'Kommentator: Regeringen er i opløsning'.

Opløsningsmidler, er jo generelt farlige;O))
 
 
22.06-2011 | 15:00 af Stig Winther Petersen
Politiker-lede opstår som følge af sådanne latterlige udspil. som slet ikke tager fat på de reelle problemer, vi har. Først sikrer man sig ministerpension som 60-årig og så vil man naturligvis gerne genvælges til en post der giver godt over en million om året. Me hvorfor? Der er jo fede bestyrelsesposter til alle borgerlige politikere efter de har forladt politik, næsten uden at man behøver at have gjort at godt ansigt (ud over at støtte felttoget mod de dårligst stillede i dette land og skære ned på ulandshjælpen).

Den danske overklasse har også haft god gavn af Dansk Folkepartis nyttige idioter, der har skildret de sorthårede som fjenden, der truede velfærden, mens regeringen har ført et sandt felttog mod arbejdsløse, ældre, syge, studerende. Men ok, man må da medgive, at det er lykkedes at gøre livet meget sværere for udlændinge.
 
 
25.06-2011 | 22:32 af lene n
Håber på et rødt flertal efter valget ..
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites