For et år siden var Martin Baks søn Emil på besøg hos sine bedsteforældre i København, hvor de skulle i Tivoli og fejre hans niårsfødselsdag, men om natten fik Emil hovedpine, feberen steg og han kastede op. Familien ringede efter vagtlægen, som mente, der var tale om mellemørebetændelse.
Næste formiddag fik Emil kramper i hele kroppen, og familien ringede efter en ambulance, der kørte ham på Hillerød Sygehus. Han var bevidstløs og blev lagt i respirator. Emils far, Martin Bak, blev intetanende ringet op på Bornholm og hastede, med fly til Sjælland, men nåede først frem på et tidspunkt, hvor Emil lå i koma. Kort efter blev han erklæret hjernedød.