Rammerne for den ekstra milliard til den kollektive trafik er ved at være på plads.
Ifølge Newspaqs kilder er regereringen, Enhedslisten og Dansk Folkparti blevet enige om, at de i fællesskab kan finde ud af at fordele den milliard kroner, der kom på bordet efter betalingsringens død.
Der kommer dog til at gå lidt tid, inden man konkret kan se, hvem der skal tilgodeses og hvordan.
Der er blot de overordnede rammer om, at man faktisk kan blive enige, der nu er aftalt. Det betyder helt konkret, at de fem partier nu i fællesskab skal til at fordele milliarden.
Én ting er dog sikkert. Pengene kommer ikke til at blive brugt på tilskud til den københavnske havnetunnel, som det ellers har været fremme. Det har Enhedslisten nedlagt veto imod, og det har de fået igennem, erfarer Newspaq.
Regeringen har skaffet en ekstra milliard kroner ved at ændre på afgiftsreglerne for leasing- og demobiler, så de bliver dyrere at anskaffe.
Pengene kommer de rejsende til gode fra 2013; den ene halve milliard kroner skal bruges til fysiske forbedringer, og den anden halve milliard skal bruges til at sænke billetpriserne.
Det mest overraskende ved forliget indtil videre er, at Dansk Folkparti har været meget ivrige for og er lykkedes med at blive en del af aftalen.