Afslutningen på den muslimske fastemåned ramadanen vil for første gang nogensinde blive fejret officielt på Rådhuspladsen i København ligesom jul og den jødiske helligdag, hanukka.
Den såkaldte Eid-fest, som kendetegnes af mad i rigelige mængder, finder sted den 1. oktober 2007.
Det sker som led i en tre år lang kampagne, der skal bringe danskere og indvandrere tættere sammen.
- Jeg er åben over for alt. Man skal ikke lukke øjnene for religionens betydning for mange af de etniske grupper. Det er vigtigt, at man kender hinandens kultur, siger Jacob Hougaard, der står bag kampagnen.
Kampagnen ved navn VI KBH R skal gøre danskere og udlændinge til venner for at undgå marginalisering og i sidste ende et eventuelt terrorangreb mod København.
- Det er ret alvorligt, at vi lever i et samfund med skel. Når man taler med unge indvandrere i Tingbjerg eller på Amager, kan de føle sig meget udenfor. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande. Og hvis der en dag skulle sprænge en bombe, skal vi ruste os menneskeligt og forholde os til, hvad man gør, hvis det sker? siger Jacob Hougaard.
Opdelt by
Han er mødt op på det unge og populære Skt. Hans Torv på Nørrebro, hvor unge med store solbriller ser på hinanden, mens de drikker kaffe. Et lyskryds væk er det en anden stemning. Folkets Park er parabol-land. Sociale boligbyggerier koncentrerer de arbejdsløse, de indvandrede og de flygtede.
- Folk kender ikke hinanden, selvom de bor side om side. De vokser ikke op sammen, de går ikke i skole med hinanden, og de arbejder ikke sammen, siger han.
Da Jacob Hougaard var dreng på Amager, gik der kun et indvandrerbarn i klassen. Nu bor han i Vanløse i et område næsten uden indvandrere.
Da Jacob Hougaard spurgte en ung indvandrer på et kursus, hvor mange af numrene i hans telefonliste, som tilhørte danskere, svarede manden: Ingen. Ud af 65.
- Det var meget tankevækkende, for han var endda en mønsterbryder, siger han.
Jacob Hougaard har markeret sig ved at blande skoleelever og boligområder. Han har blandt andet indført et integrationsbarometer i København, som måler den etniske blanding i blandt andet skoler og boligselskaber. Den nye kampagne giver også plads til en musikfestival for unge fra belastede boligområder og en poesikonkurrence for 12-22-årige. Blandt dommerne i konkurrencen er rapperen Zaki. Han blev for nogle år siden udelukket af en CD-samling, fordi arrangørerne mente, at hans tekst til sangen Tragisk var racistisk.
Jeg snakker dansk flydende/ er vokset op med alle lydene/ Det ikke mit problem, at jeres kultur er så uindbydende/ Selv hvis jeg spiste svin/ drak vin/ leved efter at enhver er sin/ Ville dansk kultur stadig ik være min , lød teksten.
Jacob Hougaard kender ikke rapperen, men mener, at teksten illustrerer den følelse, som mange unge indvandrere deler.
- Det er netop udtryk for frustrationer og vrede, for den manglende anerkendelse, som nogle føler. Jeg synes ikke, at det er et problem. Det ville være meget politisk korrekt, hvis man ikke kunne bruge de udtryk.