Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Klip i kørekortet gør sælgere arbejdsløse

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Glem alt om sælgerjobbet, hvis du har klip i kortet, siger arbejdsgivere. Kørekortet er blevet sælgernes straffeattest.

4. juni 2010 kl. 08:10 Christian Kloster
Både arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer er begyndt som det første at spørge ansøgeren om vedkommende har klip i kørekortet
Både arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer er begyndt som det første at spørge ansøgeren om vedkommende har klip i kørekortet Foto: Avisen.dk
Del på Facebook

Et enkelt klip i kørekortet er blevet afgørende for, om sælgere og chauffører kan få et job.

En af syv har klip
  • Knap hver syvende sælger, 14 procent, har mindst et klip i kørekortet mod 10 procent af befolkningen generelt.
  • Tallet er lavt, mener sælgernes fagforening, for det skal ses i lyset af, at sælgere kører mere end dobbelt så langt som andre bilister.
  • Det er fem år siden klippekortordningen blev indført.

Kilde: Business Danmark

Både arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer er begyndt som det første at spørge ansøgeren om vedkommende har klip i kørekortet, fortæller Jens Neustrup Simonsen, der er landsformand i Business Danmark, en fagforening for sælgere.

"Uden klip og skader"

"Dit kørekort er gyldigt og uden klip," kræves det det i en jobannonce.

"Jeg drikker ikke og er ikke-ryger, jeg er mødestabil og kører efter forholdene - uden klip og skader,” skriver en jobsøgende.

"Hvis man har et klip eller to, er det et meget kritisk forhold, der oftere dumper kandidaten. Det er positivt, for ordningen er stærkt adfærdsregulerende. Den betyder, at sælgerne kører ordentligt og ansvarligt. Det forbedrer sikkerheden og branchens omdømme," siger Jens Neustrup Simonsen.

Det kan Nicolai Jochumsen, kørende salgskonsulent i servicebranchen, bekræfte.

Fatalt for karriere og helbred

"Jeg kører en ret beskeden og sikker bil og overholder færdselsloven, for ellers kan det være fatalt for min karriere – og selvfølgelig ikke mindst også mit og andres helbred," siger han.

Han fortæller, at han og kørende sælger-kollegaer ofte taler sammen om det skrækscenariet: at få klip i kortet.

"Ordningen fremmer en bedre trafikal adfærd," lyder hans bud.

"Klip har taget toppen af hastigheden"

Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik, understreger, at han ikke har statistisk dokumentation for bedre trafikadfærd blandt netop sælgere.

"Men klippekortordningen har generelt taget toppen af hastigheden – sandsynligvis også blandt sælgere, der ofte er ret rutinerede trafikanter," siger han.

TDC glæder sig

TDC, der har 2.500-3.000 biler på vejene, glæder sig over, at kørekortet er blevet klippekort:

"Da man indførte ordningen med klip i kørekortet oplevede vi, at de kørende medarbejdere blev endnu mere opmærksomme på vigtigheden i at køre reglementeret, for de er afhængige af at have et gyldigt førerbevis," siger Rene Skjøde Andersen, der er underdirektør i TDC, hvor han også er formand for koncernens biludvalg.

Han siger, at det ikke er en del af TDC's officielle politik at spørge til, om jobsøgende har klip i kortet.

"Men vi går ud fra, at folk har pli nok til at oplyse det, for det kan have betydning for deres evne til at bestride en stilling," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
04.06-2010 | 06:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.06-2010 | 07:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.06-2010 | 10:31 af Per Salting
At sælgere ikke kører efter reglerne betyder flere penge til virksomheden.
Og så bliver et barn kørt over, og så brokker virksomheden sig over at skat og afgift stiger.
Og hvorfor sælgeren ikke overholder reglerne? Er de mere bange for deres cheffer end for deres ofre?
 
04.06-2010 | 10:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.06-2010 | 15:07 af Maria Kvolbæk
At virksomheder ik vil ansættere sælgere p.gr.a. klip i kørekort er da ok, for hvornår står sælger helt uden kørekort og virksomhed uden DENNE sælger?
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites