Politiet valgte i dag klokken 13.40 igen anholdt Klaus Paghs ekskæreste, som de sigter for at have bortført parrets syvårige søn, Nicolai, siden oktober 2010.
Den 31. januar var den 37-årige Karema Hviid efter grundlovsforhør i Retten i Roskilde ellers blevet løsladt af dommeren. Men kendelsen blev kæret til Østre Landsret af anklageren, som fredag bestemte, at hun skulle varetægtsfængsles.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag, hvor Karema Hviid klokken 13.40 blev anholdt på ny i sagen.
Anholdelsen skete ifølge politiet udramatisk ved, at de ringede til den sigtede ekskæreste og derefter hentede hende, der hvor hun opholdt sig.
Der afholdes nyt retsmøde for lukkede døre i Retten i Roskilde i morgen, tirsdag, klokken 09.00, hvor længden for varetægtsfængslingen vil blive fastsat.
Eks-kæresten var eftersøgt via Interpol for at have bortført parrets fælles søn til Hong-Kong tilbage i november 2010 efter Klaus Pagh fik tilkendt den mfulde forældremyndighed over barnet.