66-årige Kirsten Læsø er godt gal på politikerne.
Hun er blevet smidt ud af sin A-kasse, fordi hun er over 65 år.
Derfor har hun ikke længere ret til dagpenge, hvis hun skulle blive arbejdsløs.
”Det er for tidligt at gå på folkepension. Hvorfor kan jeg ikke være i A-kasse de sidste fem år, jeg arbejder? Det er jo forskelsbehandling,” siger Kirsten Læsø.
Hun arbejder for det danske firma Plougmann & Vingtoft, der ordner patenter for andre virksomheder. Her sidder hun ved computeren og ringer verden rundt fra Island til USA for at minde kunderne om, at de skal huske at betale regningerne.
”Min chef kalder mig blodhunden. Jeg bider mig fast og lader dem ikke slippe,” siger Kirsten med et smil.
Skulle hun miste fuldtidsjobbet hos Plougmann & Vingtoft en dag, ville hun søge nyt job:
”Anytime” som Kirsten siger.
Men uden dagpenge har hun ingen indtægt, hvis hun skulle blive arbejdsløs, og så er pension den eneste udvej.
Ekstra hænder
85.000 ældre i pensionsalderen var sidste år stadig på arbejdsmarkedet.
Fjernede politikerne forbuddet mod, at ældre som Kirsten kan være forsikret mod ledighed, ville det give samfundet 1-2.000 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet, vurderer LO’s cheføkonom Jan Kæraa.
Når de samme politikere advarer mod, at Danmark vil mangle arbejdskraft, ryster Kirsten på hovedet.
For reglen, der forbyder ældre over 65 år at være i A-kasse, risikerer at skubbe folk som hende ud af arbejdsmarkedet.
”Det er ikke særlig snedigt af politikerne. Hvor svært kan det være? De bør lave den regel om,” mener hun.
Hvorfor vil du fortsætte med at arbejde og ikke gå på pension?
”Jeg elsker at bruge hjernen og de daglige sejre. I dag kom kollegaerne farende, fordi jeg pludselig råbte ’yes’ og kastede armene i vejret. Jeg havde fået en kunde til at betale en stor regning,” fortæller Kirsten.
Fit for fight
Samtidig er det rart at tjene penge, når der både skal være til ture til huset i Skagen og i operaen.
”Jeg føler mig heldig, fordi jeg er fit for fight og kan fortsætte med at arbejde,” siger Kirsten.
Det er blevet mørk udenfor. Receptionisten ved disken har for længst låst af og er gået hjem - sammen med resten af Kirstens kollegaer, ser det ud til.
”Har du så fri nu?” spørger jeg.
”Nej, jeg tror, at jeg kan nå at ringe til et par stykker mere i aften,” lyder det fra Kirsten.