Næstekærlighed og tilgivelse baner vejen for at pæne psykopater kan spille deres spil i landets kirker, skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge Irene Rønn Lind, psykolog med speciale om såkaldt pæne psykopater og deres ofre , er de bløde værdier i kirkerne perfekte for psykopater. Folk tilgiver, viger tilbage for konflikter, prøver at være næstekærlige og imens kan præsten, menighedsrådsformanden og organisten med de psykopatiske træk i fred og ro spille sit magtspil.
Når psykopaten har fået en kreds af beundrere, vil han klamre sig til magten med alle midler. Og hans uhæmmede brug af del og hersk-taktik går ud over fortrolighed, omsorg og tillid i kirken, hvor menigheden langsomt falder fra hinanden.
Ifølge Irene Rønn Lind er psykopater blevet forsømt i deres barndom, og det har ødelagt deres evne til at føle med andre mennesker.