De kinesiske fabrikker og kraftværker skal være mere energibesparende.
Det er hovedpunktet i den plan, som premierminister Wen Jiabao kommer til klimatopmødet i København for at præsentere.
"Dette er et frivillig initiativ taget af den kinesiske regering baseret på landets egen nationale tilstand og er et stort bidrag til den globale indsats mod klimaforandringer," skriver Kinas regering i en erklæring.
Ifølge regeringen i Beijing skal "kulstof-intensiteten" være reduceret med 40-45 procent i 2020 i forhold til tallene for 2005.
Målemetoden "kulstof-intensitet" er unik for Kina og drejer sig om udledningen af CO2 for hver procentuel andel af bruttonationalproduktet.
De kinesiske mål betyder ikke nødvendigvis, at udledningen af CO2 vil falde, snarere tværtimod, da økonomien stadig vokser kraftigt.
Premierminister Wen Jiabao meddeler som den seneste af verdens største regeringsoverhoveder, at han deltager i FN's klimatopmøde i København i december 8. - 17. december.
USA's præsident Barack Obama tilkendegav i går, at han også deltager i klimatopmødet. Dog kun en enkelt dag 9. december.