Regeringens kickstart sender 18,7 milliarder kroner ud i dansk økonomi over to år.

Det vil ifølge regeringens egne tal skabe 21.000 nye job.

Det betyder, at det koster 890.000 kroner at skabe ét job, skriver Berlingske.

"Det passer meget godt. Man regner som tommelfingerregel med, at der skabes ét nyt job for hver ene million kroner, der pumpes ud i økonomien på denne måde," siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Berlingske.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at det er "urimeligt dyrt".

"De 21.000 job, som ventes at komme i år og til næste år som følge af fremrykningen af offentlige investeringer, er også meget lidt i forhold til den samlede beskæftigelse på 2,7 millioner personer. Det er under én procent. Udgiften vil også belaste de offentlige finanser permanent, hvis man ikke formår at nedbringe de offentlige investeringer igen fra 2014 og frem," siger han til Berlingske.

Mads Lundby Hansen frygter, at de fremrykkede investeringerne ikke falder til et lavere niveau på et senere tidspunkt, og at de derfor permanent vil belaste de offentlige kasser.

Han tror på, at vejen til flere job går gennem lavere skat på arbejde og selskaber.

Men den tror Frederik I. Pedersen fra AE ikke på. Der er nemlig ingen sikkerhed for, at penge fra lavere skat omsættes til forbrug, investeringer og flere job, siger han.

Desuden kommer halvdelen af pengene, altså knap 500.000 kroner ind igen fra skat og sparede udgifter til dagpenge.

"Samtidig får man jo noget for pengene. Vi får en bedre infrastruktur, som på sigt kan føre til større vækst og velstand. Endelig hindrer vi, at folk udstødes fra arbejdsmarkedet. Er arbejdsløsheden høj meget længe, er der mange, som mister deres kvalifikationer, og som aldrig kommer i arbejde igen," siger han til Berlingske.