"Hopkins har sagt decideret nej. Han gider overhovedet ikke høre navnet Kessler, selvom vi har tilbudt ham mange penge," siger Kesslers promotor Mogens Palle til Sporten.dk.
Han erkender, at eftersom at også walisiske Joe Calzaghe har sagt nej, er der ikke mange muligheder tilbage i USA.
"Efterhånden som de gode navne siger nej, indskrænker det jo unægtelig mulighederne for en tv-kamp. Så mange verdensnavne er der altså heller ikke," siger Mogens Palle.
Hans og Mikkel Kesslers plan har i lang været at få en kamp vist på den amerikanske tv-kanal HBO. Palle erklærede for to uger siden, at han regnede med at have en tv-kamp på plads inden 14. marts. Men det bliver nu svært at få opfyldt.
"HBO kan kraftstejleme ikke tage sig sammen til bestemme, hvad de vil vise. Og i sidste ende er det jo dem som bestemmer," siger han.
Mogens Palle nævner, at der stadig eksisterer en mulighed for en kamp mellem Kessler og Jermain Taylor.
Hvis ikke er Palle i værste fald indstillet på at opgive drømmen om USA og arrangere en kamp mellem Kessler og Carl Froch i Europa.