Af Leny Malacinski
lema@avisen.dk

FCK-boss Flemming Østergaard er en bold, som politikerne gerne vil have i nettet. Han har fået flere tilbud om at stille op til valg, men han vil ikke fortælle fra hvilke partier.

»Det er sket igennem de sidste 20 år. Hver eneste gang, der er valg til kommunen og folketinget,« siger han.

Du har ikke taget imod tilbuddet?

”Nej, så var jeg jo blevet valgt ind,« siger han med selvfølge.

Flemming Østergaard er kendt som borgerlig, men hverken Venstre, de Konservative eller de Radikale kan bekræfte, at man har tilbudt Don Ø en opstilling. Partierne kæmper i disse år med faldende medlemstal, og rekrutteringen af kendte, karismatiske ansigter kan være redningen for Danmarks politiske engagement. Ifølge Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup er kendis-politikere er uholdbart i længden.

»Det svarer til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det at en person er god på fjernsyn, gør ham ikke nødvendigvis til en god politiker. Det er uholdbart, når partierne tigger alle mulige aparte typer om at stille op.«

Også TV2s Jes Dorph-Petersen, der blev kåret som årets mest populære TV-vært, er blevet tilbudt at stille op til folketingsvalget for mindst to politiske partier.

»Nogle kredsformænd spurgte pænt og venligt i en mail, om jeg ville stille op. Der er helt fint, at de spørger, men der er altså 17-18 andre ting på min liste, jeg hellere vil,« fortæller Jes Dorph-Petersen, der kun vil sige, at invitationen kom fra et par af de etablerede, ældre partier.

Mens journalist Morten Løkkegaard var vært på DR TV Avisen fik han ikke officielle tilbud om at stille op, men der var forsigtige følere ude, fortæller han.

»Partierne kender mig og ved, at jeg er politisk interesseret. Men hvis jeg havde været ukendt, ville de ikke have ringet til mig,« siger Morten Løkkegaard, der i dag er selvstændig kommunikationsrådgiver.

Tendensen med kendis-politikere har ifølge Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup svingende resultater. Mens skuespilleren Klaus Bondam klarer sig godt som radikal teknisk- og miljøborgmester i København, kan det også gå grueligt galt.

Film-instruktøren Charlotte Sachs Bostrup stillede udelukkende op som trækplaster for de radikale i Gentofte og endte med at blive valgt ind i byrådet - imod sin vilje.

»Charlotte Sachs Bostrup er skrækeksemplet på, at et parti rekrutterer en kendt person med det ene formål at trække stemmer til. Der er logik i at søge profiler, men vælgerne er trods alt ikke dummere, end at de kan gennemskue det. Det nedsætter politiks almindelige omdømme på, og på lang sigt kan det være skadeligt,« siger Henrik Qvortrup.

Hos de politiske partier afviser man imidlertid at gå efter offentlige personer.

»Vi har ikke tradition for at rekruttere kendte mennesker, det er noget pjat at gøre. Hvis du er kendt i forvejen, så har du selvfølgelig overvundet den første forhindring i politik, men det er ikke nok at være kendt,« siger pressechef Frank Korsholm hos de Konservative.

Venstre og de Radikale afviser også, at de går på kendis-jagt. Hos DF fortæller udenrigsordfører Søren Espersen, at partiet ikke har tilbudt Richardt Ragnwald en plads, selv om han er en populær front-figur, når der er fest.

»Richard er jo sanger. Det vigtigste er, at folk engagerer sig i Dansk Folekparti og vil agitere for det. Vi kan ikke bare sige Hov, han er kendt, ham vil vi have.«

Presserådgiver Lotte Hansen kalder headhunting af kendte for en ’uheldig tendens.’ Den bliver vigtigere og vigtigere, fordi folk ikke længere er fans af deres politikere.

»Da jeg interviewede Anker Jørgensen for nogle år siden på en bar i Roskilde, blev der helt stille af beundring, da vi trådte ind. Folk sagde ’Det er Anker!’ og kom hen og klappede ham på skulderen. Sådan er det ikke mere,« siger Lotte Hansen.

Hun mener, at tendensen til at trække kendte ind i politik, skader indholdet.

»Den seneste udvikling går væk fra det politiske indhold og hen mod personlig identifikation. Vælgerne bliver spurgt, hvem de helst vil drikke øl med: Anders Fogh eller Mogens Lykketoft. Det skulle så også være den person, der er bedst til at lede landet,« siger Lotte Hansen.