Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kassetænkning styrer aktivering af danskere

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Sagsbehandlerne dumper aktivering-cirkus, men ministeren afviser kritik.

2. sep. 2010 kl. 22:45 Klaus Buster Jensen
Murer Lukas Rubin blev sendt på jobkursus, hvor han skulle lære om Hitlers underskrift. Siden Avisen.dk for et år siden startede med at kigge på aktivering af ledige, har kritikken af systemet taget til i styrke.
Murer Lukas Rubin blev sendt på jobkursus, hvor han skulle lære om Hitlers underskrift. Siden Avisen.dk for et år siden startede med at kigge på aktivering af ledige, har kritikken af systemet taget til i styrke. Foto: Thomas Arnbo
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Klaus Buster Jensen

Der er ikke uden grund, at vi jævnligt hører arbejdsløse berette om pipfuglekurser, kurser i Hitlers underskrift og anden tosset aktivering.

Hvad bestemmer i høj grad din aktivering af de ledige?

  1. Statens økonomiske regler: 38 procent
  2. Antal aktiveringspladser: 36 procent
  3. Prisen på tilbuddet: 29 procent
  4. Lediges ønsker: 27 procent

(Svar fra 196 sagsbehandlere på jobcentrene, der er medlem af HK)

For det er i høj grad økonomi og ikke hensynet til den ledige, der styrer jobcentrene. Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt 196 sagsbehandlere på landets jobcentre.

Ekspert i aktivering Søren Winther er bekymret over svarene fra sagsbehandlerne.

”Det er et problem, at sagsbehandlerne tilsyneladende føler sig bundet af nogle rammer, der ikke gør det muligt at give de ledige den behandling, sagsbehandlerne selv synes er fagligt i orden,” siger Søren Winther, der er professor ved det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hård straf

Kommunerne sparer 65 procent af dagpengene, når de ledige er i aktivering. Det kan derfor bedre betale sig at sende arbejdsløse på billige kurser, fordi det tæller som aktivering.

Undersøgelsen som HK har foretaget for Avisen.dk viser, at netop pengene er afgørende for de fleste sagsbehandlere, når de skal vælge aktivering til arbejdsløse. Mens færrest tager hensyn til  den lediges egne ønsker.

Men det er farligt, at pengene styrer så meget i jobcentrene, mener lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

”Risikoen er, at kommunerne tænker i kasser, hvor det er vigtigere at få refusion fra staten end tage hensyn til borgernes ønsker,” siger Thomas Bredgaard.

Når arbejdsløse møder op på jobcentret for at tale om aktivering, så skal sagsbehandlerne lytte og give den ledige et ”tilbud”. Det er dog kun et tilbud i samme betydning som i filmen Godfather: Du kan egentlig ikke sige nej til det. Dermed er det jobcentret, der i sidste ende bestemmer.

Fuld tillid

Systemet har taget overhånd, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

”Vi mener, at de kraftige økonomiske incitamenter er for stærke. For der er en risiko for, at jobcentrene tager mere hensyn til økonomien, end hvad der er godt for den ledige,” påpeger Erik Nielsen (S), der som formand for arbejdsmarkedsudvalget repræsenterer jobcentrene.

Men minister for beskæftigelse Inger Støjberg (V) har ingen planer om at slække på den økonomiske straf til kommuner, der ikke aktiverer nok. Hun afviser, at kassetænkning er skyld i, at ledige sendes i tosset aktivering.

”Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne på jobcentrene hver eneste gang gør sig overvejelser om, hvilken form for aktivering, der er bedst. Det jo også deres opgave, og jeg kan sige, at jeg har fuld tillid til medarbejderne,” siger Inger Støjberg.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
03.09-2010 | 08:48 af Kurt A. Nissen
Daværende Beskæftigelsesminister Claus Hjort var engang sagsbehandler en dag i et Jobcenter, han blev lidt klogere (dengang) mon ikke nuværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg skulle prøve det samme, samt komme i aktivering, måske hun så ville erkende virkeligheden - med den økonomi kommunerne har, er de nød til at gøre som regeringen siger, vær økonomiske, spar hvor der spares kan. Desværrer glemmer samme regering at det er mennesker vi snakker om.
 
 
03.09-2010 | 09:38 af Martin André
"Kassetænkning styrer aktivering af danskere"

Jeg har lign. "nyheds" overskrifter :

"Pizzaen kommer fra Italien"

"Størstedelen af de svensktalende, bor i Sverige"
 
 
03.09-2010 | 09:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.09-2010 | 09:48 af Martin André
Hehe jamen det jo helt forfærdeligt som journalisterne kan trykke på "repeat" knappen !

Nu burde suppen da snart være brændt på !
 
 
03.09-2010 | 09:39 af Allan Høyberg
Det vigtigeste med et jobtilbud er at der sikres at fastansættelsesmuligheden/chancen bagefter er reel. Det skal en uvildig instans overvåge f.eks ved stikprøvekontrol og statistikker fra arbejdspladserne. Det er en hån og fornedrelse at kaste ledige rundt i et cirkus hvor det nærmest alene er arbejdsgiver og socialmedarbejdere som tjener fede penge på dette. Alt for mange ledige bliver brugt som billig arbejdskraft af skrubbelløse kommuner og virksomheder. Ændres dette forhold ikke så håber jeg at en slagkraftig lediges kampforening går på barrikaderne.
 
03.09-2010 | 09:44 af Martin André
Øhm.

Hvordan i al verden tjener socialmedarbejderne "fede penge" på at kaste klienterne rundt i systemet ?
 
 
03.09-2010 | 10:09 af B.B. Hansen
Hvordan i al verden tjener socialmedarbejderne "fede penge" på at kaste klienterne rundt i systemet ? (Martin) De tjener ikke fede penge, de undgår at blive fyret eller degraderet/frosset ude.
 
 
04.09-2010 | 20:19 af Per Salting
Allan, du blander rundt på aktivering og praktik.
Der findes tre parkeringspladser for ledige:
Aktivering, AKA Pipfugle- CV og andre kurser af normalt 4 ugers varighed.
Praktik finde i to former. Som afklaring, til dagpenge
 
04.09-2010 | 20:23 af Per Salting
og som praktik inden ansættelse. Perioden er ubestemt.
Og endelig løntilskud. Der ansættes man til normal løn, og statten betaler så omkring 65,- i timen.
Fælles for dem er at man ikke optjener anciennitet, pension eller andet.
Men ingen torne uden roser. A-kassen betaler din transport (over 24 km)
VH Per
 
03.09-2010 | 10:15 af Elisabeth Nylander
Kassetænkning styrer alt, hvad kommunerne gør
 
 
03.09-2010 | 10:16 af Ken Petersen
Kommentar er blevet slettet.
 
03.09-2010 | 10:16 af B.B. Hansen
Meget forenklet: Jobcentret må kun påføre kommunen en fastlagt udgift, går de ud over den, så bliver sagbehandlere fyret, derfor er de nødt til at tvinge syge til at arbejde for selv at beholde deres egne jobs.
Det er smart taktik at spille den ene lønmodtager ud imod den anden.
 
 
03.09-2010 | 10:16 af Jan Brøns
Hvad skal vi gøre med alle de socialmedarbejdere der bliver ledig, hvis vi afskaffer systemet ??
 
03.09-2010 | 10:19 af B.B. Hansen
Sende dem i aktivering:-)
 
 
03.09-2010 | 10:23 af B.B. Hansen
I øvrigt er jeg fuldstændigt overbevist om at det stadig er Klaus Hjort der styrer Støjbergs Ministerium, hun er der der kun til pynt, og det er alt for vigtigt til at overlade til en der er så blank som hende.
 
 
03.09-2010 | 10:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.09-2010 | 12:26 af Flemming Simonsen
Kassetænkning er ikke nogen nyhed, men alligevel bør det have stærk fokus. Dels fordi det nedgør mange mennesker, dels fordi staten alene i år forventes at bruge 9 milliarder på bare de forsikrede ledige. Det er en skam de fleste medier primært beskæftiger sig med den gruppe. Hvad med sygemeldte og personer godkendt til fleksjob. De bliver kørt igennem samme mølle,
MVH
 
03.09-2010 | 22:16 af Flemming Jensen
Lad os lige blive enige om, at hovedparten af de 9 mia. kr. går til forsøgelse af de aktiverede ledige.
 
 
03.09-2010 | 16:19 af L. Andersen
Området er styret af den lovning som der kunne skaffes politisk flertal for. Derfor fungerer snart alt i dette land a.h.t. Politikerne er kun interesseret i at få så meget af deres eget fodaftryk på enhver politisk forhandling og resultatet bliver derefter når ingen politiker har fokus på andet end egen selvpromovering.
 
03.09-2010 | 16:20 af Finn Sørensen
Som for ortodokse muslimer, eller jøder, så er der kun en sandhed!
Så Inger støjer, efter bedste evne, og i tråd med religionen!
 
03.09-2010 | 22:26 af Flemming Jensen
Det er ganske enkelt uærligt at påstå, at refusionsreglerne ikke har indvirkning på kommunernes måde at agere på. Nogen vil så kalde det kassetænkning - økonomer kalder det incitamentsstyring og ministeren vil ikke stå ved sin egen lovgivning. Og selvfølgelig vil kommunerne ikke indrømme at det styrer indsatsen - det er netop meningen med incitamenter.

Meningen har i årevis været at reducere brugen af uddannelseskroner så meget som muligt. Og det fortsætter under kommunernes regime.

Men det handler også om, at staten forsøger at styre indsatsen endnu mere, end da de selv stod for indsatsen (AF/Staten i Jobcentret - forsikrede ledige). Det handler også om, at man forsøger at styre kommunerne til at udlicitere området til private aktører (dyrere og dårligere - billigere for kommunen og dyrere for staten!).
 
 
03.09-2010 | 22:36 af Flemming Jensen
Hvad så med fagforeningernes rolle? Hvordan er det, at fagforeningerne i byggeindustrien hjælper deres medlemmer.

Ledigheden i byggeindustrien er ca. 15% (incl. aktiverede). Er der nogen, der kan nævne en a-kasse eller fagforening på byggeområdet, der aktivt forsøger at flytte deres medlemmer til andre områder. Aktivt forsøger at få dem omskolet. Aktivt begynder at gøre deres medlemmer opmærksom på, at byggeboomet er "so yesterday" - og at det ikke kommer igen, og at deres medlemmer klart risikerer at miste deres dagpengeret om to år.

De forlanger stadigvæk, at deres ledige medlemmer bliver opkvalificeret - foregøgler deres medlemmer at det bliver anderledes med en ny regering - bekræfter dem i, at det er urimeligt, at de skal på jobsøgningskurser (også selvom de måske ikke kan skrive en ansøgning).

Og tro mig, A-kasserne uden for LO-området er ikke en brik bedre.

Der er mange skurke i det spil. Mange fordomme - mange myter - og mange fejl .
 
 
05.09-2010 | 17:11 af Ole frederiksen
Det er sørgeligt at en borgerlig regering forvalter skattekroner på den måde. Det var bedre at pengene blev brugt til uddannelse og på at skabe nye jobs. Meget af den aktivering som foregår er rent pip i røv hest og helt uden reel virkning. Men desværre har vi en regering som ikke er ægte borgelige og fører en anstændig politik. Det som foregår er rent heksejagt på de ledige og er der ingen jobs af få hjælper en dum kursus eller aktivering intet. Jobcentrene har aldrig været nogen succes kunne sparres væk og opgaven overdrages til A-kasserne. Aldrig har en regering lavet så mange regler som den vi har nu og de er borgerlige. Glistrup roterer i hans grav af skam.
 
06.09-2010 | 00:29 af michael Sørensen
det er simpelthen grineren V
 
06.09-2010 | 00:37 af michael Sørensen
V
 
06.09-2010 | 15:20 af Maj R
Kommentar er blevet slettet.
 
06.09-2010 | 15:22 af Maj R
Den allersidste afsnit i artiklen undrer mig. Hvorfor sender man f.eks. en murer i en aktivering, hvor man skal lære at bygge legokloster, når det er det, han er uddannet murer? Det er blot et eksempel. Ifølge loven skal de bruge aktiveringerne til at KVALIFICERE dem til arbejdsmarkedet. Bliver man klogere af at lege med legokloster? Ordet er kvalificere... Men hvor er den henne i systemet??? Tror det er derfor man har mistet tilliden til jobcentret, hvis man ikke får lov at kvalificere sig.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites