Del på Facebook
Der er ikke uden grund, at vi jævnligt hører arbejdsløse berette om pipfuglekurser, kurser i Hitlers underskrift og anden tosset aktivering.
Hvad bestemmer i høj grad din aktivering af de ledige?
- Statens økonomiske regler: 38 procent
- Antal aktiveringspladser: 36 procent
- Prisen på tilbuddet: 29 procent
- Lediges ønsker: 27 procent
(Svar fra 196 sagsbehandlere på jobcentrene, der er medlem af HK)
For det er i høj grad økonomi og ikke hensynet til den ledige, der styrer jobcentrene. Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt 196 sagsbehandlere på landets jobcentre.
Ekspert i aktivering Søren Winther er bekymret over svarene fra sagsbehandlerne.
”Det er et problem, at sagsbehandlerne tilsyneladende føler sig bundet af nogle rammer, der ikke gør det muligt at give de ledige den behandling, sagsbehandlerne selv synes er fagligt i orden,” siger Søren Winther, der er professor ved det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hård straf
Kommunerne sparer 65 procent af dagpengene, når de ledige er i aktivering. Det kan derfor bedre betale sig at sende arbejdsløse på billige kurser, fordi det tæller som aktivering.
Undersøgelsen som HK har foretaget for Avisen.dk viser, at netop pengene er afgørende for de fleste sagsbehandlere, når de skal vælge aktivering til arbejdsløse. Mens færrest tager hensyn til den lediges egne ønsker.
Men det er farligt, at pengene styrer så meget i jobcentrene, mener lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.
”Risikoen er, at kommunerne tænker i kasser, hvor det er vigtigere at få refusion fra staten end tage hensyn til borgernes ønsker,” siger Thomas Bredgaard.
Når arbejdsløse møder op på jobcentret for at tale om aktivering, så skal sagsbehandlerne lytte og give den ledige et ”tilbud”. Det er dog kun et tilbud i samme betydning som i filmen Godfather: Du kan egentlig ikke sige nej til det. Dermed er det jobcentret, der i sidste ende bestemmer.
Fuld tillid
Systemet har taget overhånd, lyder det fra Kommunernes Landsforening.
”Vi mener, at de kraftige økonomiske incitamenter er for stærke. For der er en risiko for, at jobcentrene tager mere hensyn til økonomien, end hvad der er godt for den ledige,” påpeger Erik Nielsen (S), der som formand for arbejdsmarkedsudvalget repræsenterer jobcentrene.
Men minister for beskæftigelse Inger Støjberg (V) har ingen planer om at slække på den økonomiske straf til kommuner, der ikke aktiverer nok. Hun afviser, at kassetænkning er skyld i, at ledige sendes i tosset aktivering.
”Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne på jobcentrene hver eneste gang gør sig overvejelser om, hvilken form for aktivering, der er bedst. Det jo også deres opgave, og jeg kan sige, at jeg har fuld tillid til medarbejderne,” siger Inger Støjberg.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.