Sidste lørdag vandt Jesper 'Kasi' Nielsen DM-guld med sine håndbolddrenge, da de tævede BSV i Parken, men klub-ejeren har også måtte sande, at der er en grim siden af enhver medalje.
Den fremtrædende forretningsmand er nemlig typen, der siger, lige hvad han mener, og det koster. Det afslører han i tv-programmet 'Kasi Jesper - Gadedrengen fra Vestegnen', der bliver sendt på TV2 i aften.
"Jeg har måttet løbe for livet et par gange - og jeg kan løbe stærkt, når det kommer til sådan noget." nærmest halvgriner han.
Han afslører, at det oftest er FCK-fans eller jyske håndboldfans, der griber til trusler og truer med tæsk eller det, der er værre, siger han i programmet ifølge Ekstra Bladet.
For Kasi-Jesper er der specielt én episode, som står stærkt i erindringen.
"Jeg vil helst ikke snakke om det, men jeg løb stærkt ned gennem Fælledparken, skal vi ikke sige det på den måde".
"Jeg havde heldigvis ikke mine børn med. Så havde det været en anden situation", siger Jesper Nielsen.
Kilde: Ekstra Bladet