Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kan Johanne få magt som Pia K?

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Enhedslisten er blevet mere moderne - men partiets græsrødder har stadig stor magt.

16. maj 2010 kl. 11:13 Elisabet Svane
'Hvis S-SF er ligeså loyale overfor sosu-assistenten, som Lars Løkke er overfor bankdirektøren, er Enhedslisten klar til samarbejde,' siger Johanne Schmidt-Nielsen.
"Hvis S-SF er ligeså loyale overfor sosu-assistenten, som Lars Løkke er overfor bankdirektøren, er Enhedslisten klar til samarbejde," siger Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Scanpix/Keld Navntoft
Del på Facebook

Hvilken rolle skal Enhedslisten spille under en S-SF regering?

Hva' er meningen?

Avisen.dk's politiske redaktør, Elisabet Svane, analyserer Enhedslistens årsmøde.

Rollen som parlamentarisk grundlag, der vil tages alvorligt. Derfor er det så vigtigt for Enhedslisten at kunne byde sig til som partiet, der kan sikre en finanslov. Så S og SF ikke er nødt til at se til højre side af salen for at få finansloven hjem.

Med årsmødets ja til finanslov er Enhedslisten blevet mere helstøbt i det parlamentariske arbejde og derfor havde partiets politiske leder, Johanne Schmidt-Nielsen, også det helt store smil på efter afstemningen. Det skal i øvrigt lige siges, at der aldrig har været forbud mod finanslov. Det lå bare ikke lige til partiets revolutionære traditioner.

Kan Enhedslisten få den magt, DF har i dag? Kan Johanne Schmidt-Nielsen blive lige så magtfuld som Pia Kjærsgaard?

Det bliver et af de helt store spørgsmål, og det kan der ikke gives et entydigt svar på nu.

Enhedslisten vil selvfølgelig gerne have den store indflydelse - men partiet er på afgørende områder skruet anderledes sammen end Dansk Folkeparti.

Enhedslisten skal også stadigvæk have godkendt en finanlov i partiets hovedbestyrelse - det bruger de ikke rigtigt ovre i Folkepartiet.

F.eks. kan Enhedslisten ikke bare sige ja, selvom de har har fået en del af deres politik igennem. Hvis der er andre forslag, som Enhedslisten ser som forringelser, vil de samlet sige nej. Her er DF meget bedre til at handle, tage, hvad de vil have og se stort på resten.

Når det er sagt og trukket fra, står tilbage, at Enhedslisten får en markant mere fremtrædende rolle, Og at den kun 26-årige Johanne Schmidt-Nielsen kommer helt frem på den politiske top 10.

Hun er et markant politisk talent, måske det største, Enhedslisten har fostret. Hun har et usentimentalt forhold til magt og med hende i spidsen matcher Enhedslisten S og SF. Hun har et godt forhold til de andre ledere, især Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager.

På det personlige plan også til SF's Villy Søvndal, men generelt er forholdet SF-Enhedslisten præget af, at de to partier udspringer af det samme og kæmper om de samme vælgere. Og det er ikke det, der skaber dybe politiske alliancer.

S og SF er glad for Enhedslistens nye stil - R er mere tøvende. Hvorfor det?

Fordi R ikke bryder sig om tanken om 'rød stue'. Partiet kæmper indædt mod blokpolitik, mens Enhedslisten ligeså indædt kæmper for. S og SF har begge sagt, at de vil gå efter det brede samarbejde - det glæder R, men ikke Enhedslisten.

Man skal dog huske på, at Anders Fogh også gik efter det brede samarbejde hen over midten i 2001. Dengang ønskede hverken V eller K at arbejde tæt sammen med DF - det ønske kom først, da stemmerne var talt op. Og DF var også selv tøvende - selvom de krævede stort ind, troede de  istarten ikke på, at de kunne få det.

Så afhængigt af mandaternes fordeling kan alt ske. Hvis S-SF og Enhedslisten har flertal alene uden R, kan Johanne Schmidt-Nielsen godt begynde at tage for sig af retterne. Skal R være med, skal hun nok regne med lidt mindre portioner.

Og lige til sidst: Er det så et helt fornyet Enhedslisten, der er kommet ud af årsmødet?

På det overordnede politiske plan, ja. Partiet har fået en entydig leder og er mere operativt politisk. Det virker, som om sårene efter Asmaa Abdol-Hamids stormfulde folketingskandidatur er helet. Med sin kompromisløse tilgang, splittede hun Listen fra bund til top for tre år siden. Sagen og håndteringen af den var årsag til, at flere markante medlemmer forlod Enhedslisten. Bl.a. Pernille Rosenkrantz-Theil.

I dag står Enhedslisten samlet igen og har fået en del medlemmer fra SF, som er trætte af Søvndals og Sohns topstyring. Og Asmaa Abdol-Hamid er 'blot' en almindelig årsmødedeltager, der holder sin tale og får et pænt bifald. Men uden politisk magt og indflydelse.

På det mere partikulturelle er Enhedslisten stadig sig selv. Der er to talerlister, en for mænd og en for kvinder - fordi mændene taler for meget.

Når det gælder opstilling til Folketinget, har Enhedslisten også deres helt egne regler. De har partiliste og Johanne Schmidt-Nielsen, Per Clausen og Frank Aaen er på de første tre pladser. Så langt så godt.

Men på plads fire kunne årsmødet ikke blive enig med sig selv. Pladsen bliver ledig efter Line Barfod, der forlader Folketinget og årsmødet skulle beslutte, om der skulle tages hensyn til køn eller fag, så man undgår en gruppe med ene akademikere.

Havde kønnet vundet, var Christine Lundgaard blevet nummer fire. Havde faget vundet, var det blevet 3F'eren Christian Juhl.

Vi må vente med svaret, for ingen af listerne fik stemmer nok på årsmødet og det skal nu afgøres i en urafstemning.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
16.05-2010 | 11:33 af Kenneth Jakobsen
Guderne forbyde det!

Jeg er ikke henrykt over DF og Pias magt, men at lade sådan en flok gammelkommunister få indflydelse, er da en direkte farlig tanke.
 
16.05-2010 | 11:58 af Rosa Lund
lige for at opklare på Enhedslistens kandidat lister, så er der hverken køns eller uddannelses kvotering.
Listerne er primært lavet ud fra hvem der har fået flest stemmer i urafstemningen, og efter hvilke hensyn man ønsker at tage, som fx er køn.

- Rosa Lund, medlem af Enhedslisten
 
16.05-2010 | 13:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.05-2010 | 12:02 af gitte rasmussen
Jeg håber de får et kanon valg.
 
 
16.05-2010 | 12:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.05-2010 | 12:16 af gitte rasmussen
Kunne det tænkes at der gennem samarbejde og dialog kunne findes løsninger ? MÅSKE, så ville både S/SF og Enhedslisten stå som et stærkt alternativ til den borgerlige politik.
 
 
16.05-2010 | 18:36 af Anne Rasmussen
Elisabeth: Tak for en interessant artikel.
 
17.05-2010 | 01:42 af hans andersen
Kommentar er blevet slettet.
 
 
17.05-2010 | 01:48 af hans andersen
Kenneth J

"at lade sådan en flok gammelkommunister få indflydelse, er da en direkte farlig tanke."

Du har ret, bare tanken er vederstyggelig!

Men så må vi jo hygge os ved, at der er lang tid til november 2011, og at EL ved tidligere valg kun med besvær kom over spærregrænsen!

Bare vi dog havde en spærregrænse som Norge og Sverige!

Kan nogen i grunden forklare mig hvorfor forskellen?
 
 
17.05-2010 | 08:31 af egon legaard
Ja, tanken er næsten ligeså farlig, som den sammensætning af ærkeborgerlige gammelpartier og bruntonede småracister, vi kører med i øjeblikket !
 
 
17.05-2010 | 10:34 af Kenneth Jakobsen
VK er da blevet de rene midterpartier rent politisk. At bruge ordet racister, er nok at trække den lidt langt.
 
17.05-2010 | 10:55 af egon legaard
Jeg tænkte også nærmest på støttehjulspartiet !
 
 
17.05-2010 | 11:16 af Kenneth Jakobsen
Ja mht dem glæder jeg mig over, at præsterne og Camre ikke genopstiller.
Det tager da toppen af det.
 
15.10-2010 | 16:55 af kirsten hansen
Ja hun kan nå toppen hvis hun vil, men det sidste jeg så på facebook, er hun bestemt ikke er enig med S og SF for tiden!
Men hun er een af de få, som man har tillid til!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites