Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

»Kan jeg ikke få en far, jeg kan lide?«

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Anna og Victor er tvunget til samvær med deres far.

23. aug. 2008 kl. 11:53 Rikke Berg
Modelfoto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rikke Berg
 

Seneste årstal og titler:

 

2007: Journalist på Vores Liv-redaktionen på Nyhedsavisen

2006: Journalist på indlandsredaktionen på DNY

2006: Cand. comm. i journalistik fra RUC

2005: P...

Pernille er mor til Victor på tre år og Anna på fem år

Pernille blev skilt fra sin mand, da han vendte hjem fra sin 11. mission som udsendt soldat i et krighærget område.

Faktaboks

Sådan gjorde vi

Nyhedsavisen har anonymiseret de tre mødre og deres børn for at undgå, at offentliggørelsen af deres beretninger kommer til at udløse trusler eller vold eller skader deres sager i Statsforvaltningen, Byretten, Landsretten eller Højesteret.

Nyhedsavisen gør opmærksom på, at det kun har været muligt at interviewe den ene part i sagen, og at fædrene givetvis ville have en anden udlægning af sagen. Nyhedsavisen har haft adgang til dokumenter fra psykologer og politi til støtte for mødrenes beretninger om vold og pædofili.

For hjem fik hun en kort-luntet og aggressiv mand, som udsatte både hende og børnene for psykisk vold.

Han truede med at slå Pernille ihjel. Han slæbte datteren Anna gennem huset hængende i en arm, mens han skældte ud. Og han tacklede sønnen Victors gråd ved at tage høreværn på, ligge sig i sofaen og kigge på ham.

Lige siden har de to forældre kæmpet om forældremyndigheden og omfanget af samvær. Pernille vil have forældremyndigheden alene, og hun ønsker samværet begrænset til besøg uden overnatninger.

Men byretten har besluttet, at forældremyndigheden skal være delt, og at børnene skal på samvær hver anden weekend.

Når Anna skal hen til sin far, begynder hun at klage over hovedpine, ondt i maven og kvalme i flere dage i forvejen. Hun har ligefrem udviklet en teknik, hvor hun ligger i sin seng og hoster, indtil hun kaster op. Hun ved nemlig godt, at hvis hun er syg, kan hendes mor få en lægeerklæring på, at hun er for syg til samvær.

Victor på tre år har det heller ikke godt med weekenderne. Han er meget tavs efter samvær hos sin far, falder tilbage i udvikling ved at begynde at tale babysprog igen og holder op med at kunne finde ud af at gå på toilettet.

»Jeg har det så skidt med at skulle sende mine børn på weekend hos deres far, når de så tydeligt ikke vil det og mistrives ved det. Men jeg er tvunget til det,« siger Pernille.

Ellers risikerer hun, ifølge den nye forældreansvarslov, at miste forældremyndigheden over børnene på grund af chikane af samværet.

Hendes datter spurgte for nyligt hende: »Kan jeg ikke få en far, som jeg kan lide?«.

»Men nej, den slags kan der jo ikke laves om på, og jeg kan tilsyneladende også dårligt skærme hende mod ham. For den nye lov er mere optaget af fædrenes ret til deres børn, end af børnenes tarv,« siger Pernille.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
23.08-2008 | 13:06 af Boris Persson
Jaa.. hvad skal jeg næsten sige....
Ved at læse artiklen, der kom alle minderne fra min egen barndom, med 7 år i mareridt lige frem igen.
Det er 36 år siden og der er INTET ændret fra dengang og til idag.
Da jeg var 7 år, blev mine forældre skilt, men jeg blev stik mod min vilje hos min far, fordi min mor var ved at tage studentereksamen og meningen var så at jeg så snart det var overstået, skulle flytte ud til min mor... det skete imidlertid aldrig, fordi min far fik manipuleret så meget med tingene at det kom til at se ud som om min mor var en dårlig mor. Den åd de rådt i Fyns Amt og han fik til sidst tilkendt forældremyndigheden. Over de kommende 7 år, formåede han at cikanere min mor og hendes nye mand. Bla. sendte han åbne postkort til min mors nye mand, adresseret til hans arbejdsplads ved Svendborg Kommune, hvor han anklagede ham for bla. at være Bøsse og alle mulige andre grimme ting. Hele tiden fik han drejet alting, sådan at det var de korte besøg hos min mor der gjorde mig umulig i skolen, fik mig til at være ekstremt voldelig mod de andre elever osv. Jeg sagde flere gange til skoleinspektøren på Agedrup Skole at den eneste grund der var til at jeg var sådan, var at jeg bare ønskede at flytte ned til min mor og være der, fordi jeg ikke havde det godt hos min Far. - men nej.. INGEN lyttede til lille mig. Til sidst stjal jeg helt bevidst smøger og alt muligt andet i Brugsen, i håb om at jeg ville blive afsløret, så der kunne komme fokus på mig, men det skete desværre ikke.
Ingen forstod hvorfor jeg var så umulig og jeg husker fra tiden på Agedrup Skole, at man holdt vældig mange møder om mig og med mig for at løse problemerne.... men ingen imødekom mit eneste ønske, nemlig at få en ordentlig tilværelse hos min mor.
Jeg tævede engang en klassekammerat så voldsomt at han måtte på sygehuset...helt uden grund... eller rettere, så var min grund jo netop at få gennemtrumfet at komme fra min far... men nej, min manipulerende far fik det hele drejet til at jeg blev påvirket dårligt ved de samværdsbesøg jeg havde hos min mor... og det blev så yderligere indskrænket....
Da jeg blev 14, kunne jeg heldigvis selv bestemme hvad jeg ville og jeg flyttede endelig ned til min mor og hendes mand som jeg forøvrigt idag betragter som min rigtige Far...den far som min biologiske far ikke magtede at udfylde med noget rart, den udfyldte min papfar istedet fra jeg var 14 år og frem til idag.
Da jeg flyttede ned til dem, der hold volden også op, kriminaliteten ophørte og i det hele taget ophørte alle de negative ting omkring mig, for nu var der jo ingen grund til oprør mere.
Idag har jeg et meget ambivalent forhold til min biologiske Far må jeg indrømme. For 1½ år siden døde hans kone og lige pludselig sidder han så på sine gamle dage og føler sig ensom... og indser så alt det lort han har lavet i mit liv... Min mor besøgte ham så (hun er et stort menneske) og han spurgte hende så: Hvad tror du der skal til for at jeg kan råde bod overfor vores Søn ? Min mor svarede ham som sandt er; Det er jeg bange for er for sent nu. -Ja,- det er for sent nu... han ødelagde 7 år af mit liv.. han var selv midt i 30'erne og en voksen mand som burde vide hvad han gjorde.....36 år senere forventer han bod og tilgivelse..... Min mor var inde på om ikke jeg kunne strække hånden ud....jeg må indrømme at jeg vendte mig halvt om og trak lidt ned i min T-shirt i nakken og spurgte hende om hun kunne se om der stod "DUM I NAKKEN" ! Man ødelægger ikke et barns liv i 7 år for så at få tilgivelse... ikke hos mig ihvertfald.
Her så mange år efter, der sidder det stadig dybt begravet i mig, alt det lort han lavede og udsatte mig for og skulle jeg i et øjebliks forvirring glemme det, så kan jeg tage hjem til min mor og gå ind i nederste kommodeskuffe i hendes soveværelse og læse i alle de grimme breve fra min far som hun har gemt og alle brevudvekslingen med Fyns Amt, fyldt med nonsens .... men uden et eneste sted at læse at man varetog mit tarv eller lyttede til lille mig !
Min mor har senere fortalt mig at hun flere gange i afmagt tænkte tanken at slå min Far ihjel...... Jeg måtte desværre svare hende at jeg ville ønske hun havde gjort det....det havde sparet mig for mange ting... kedeligt men sandt.

Men det forbavser mig på ingen måde at vores system idag stadig ikke fungere til barnets bedste..... Jeg har talt med mange kvinder og mænd som har stået og stadig står i den situation som beskrevet i artiklen og ingen lytter til dem eller varetager barnets tarv... Nej, lad dem endelig have noget samvær med deres Syge far, voldelige og kriminelle... lad dem endelig besøge dem i fængslerne så de rigtig kan blive travmatiserede osv osv... det er sådan samfundet vil have det og det må i desværre acceptere, eller tage tingene i egen hånd på en eller anden måde, så det stopper...
 
23.08-2008 | 14:15 af Nanna Gersov
Hej Boris
Jeg forstår dig til fulde! Boede selv alene med min far - min mor var død. Jeg var fræk og lavede ballade i skolen, fordi der var så lidt frihed derhjemme. Mange andre end jeg boede alene med den ene af forældrene. Men de enlige mødre gjorde alt for deres børn og lod dem være børn. Den kan jeg ikke sige, at min far gjorde.
 
 
23.08-2008 | 14:25 af Nanna Gersov
Læs mere om problematikken i mit blogindlæg om Forældreansvarsloven:
http://avisen.dk/blogs/nanna/default.aspx
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites